Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

14 Luften i den staaende Cylinder og afkjøler en Saltopløs- ning, som circulerer paa denne Cylinders Laag. Stemplet i den staaende Cylinder er opfyldt med en isolerende Sub- stans (Saugspaaner) og dets plane Overflader saavelsom Bund og Laag paa Cylinderen ere indvendigt stærkt fol- dede, hvorved Berøringsfladen bliver større. I det Mindre benyttes Kuldeblandinger istedetfor lismaskiner. Deres Virkning beroer paa, at mange faste Legemer binde Varme ved at opløses i Vand eller andre Vædsker. Den laveste Temperatur, en Kuldeblanding kan give, er Frysepunctet for den ved Smeltningen dannede Opløsning. Det faste Stof maa være fiintdeelt og Blan- dingen maa foregaae hurtigt, for at Varmetabet udad skal være desto mindre. En meget (til Frysning af Conditor- iis) benyttet Kuldeblanding bestaaer af 4 Dele fortyndet Saltsyre og 5 Dele krystalliseret Glaubersalt, som ved Blanding afkjøler sig fra -J- 10 til -f 17,°8 C. Brændsel. De i Naturen forekommende Sorter Brændsel inde- holde Kulstof, Brint, Ilt, ringe Mængde Qvælstof, hygro- skopisk Vand og uorganiske Stoffer, der ved Forbrændingen blive tilbage som Aske, forsaavidt de ikke danne flygtige Forbrændingsproducter (Svovl). Brændslets Værdi stiger med Indholdet af Kulstof og Brint, aftager med stigende Indhold af Ilt, Vand og Askebestanddele; Vandet virker særligt ska- deligt, derved at det binder Varme ved sin Fordampning. I Naturen findes Træ, Tørv, Bruunkul, Steen- kul og Anthracit, og af de fire første fremstilles atter Trækul, Tørvekul, Bruunkul-Kul og Cokes eller Cinders (forkullede Steenkul). Ved en deelviis Forbræn- ding af de nævnte Brændsler, hvorved Kulstoffet blot om- dannes til Kulilte, fremstilles Generatorgas, der an- vendes som Brændsel. Et Brændsels Værdi bestemmes af 1) Brændbar-