ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1876

Forlag: C. A. Reitzels Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 102

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 218 Forrige Næste
22 Med Hensyn til Ha ardhed en ere Eeg og Beg h a a r d e , Fyr, Gran, og Birk bløde, Lind og Poppel meget bløde. Voxestedet har dog ogssa Indflydelse; saaledes bliver Vedet haardere paa udsatte Steder. Haardt Træ brænder langsomt med ringe Flamme og efterlader mange Gløder; det Omvendte er Tilfældet med blødt Træ samt med haardt Træ, naar det spaltes flint. Træets Brændværdi beregnes paa følgende Maade. Sammensætningen antages at være for fuldstændigt tørt Brænde, som ovenfor angivet, i 1 Deel O,49£ Kulstof. 0,06 Brint, 0,435 Ilt, 0,01 Aske. Den disponible Brint- O 4-3^5 mængde bliver lig 0,06 ’ — 0,006. Varmeudvik- O lingen bliver altsaa for Kulstof 0,495. 8080 = 3999 Brint 0,006. 34180 = 205 Ialt 4204c Antages Træet at indeholde 20 Proc.Vand, bliver Brænd- værdien 0,8. 4204 = 3363c. Det forudsættes her som i det Følgende, at Vanddampene fortættes. Brænde sælges hyppigst efter Maal. En Favn (72 Cubikfod) lufttørt, kløvet Bøgebrænde kan antages at veie 2400 Pund. T ø r v. Tørven er dannet ved en under Vand foregaaet For- raadnelse af Plantesubstansen, hvorved der under Udvikling af Luftarter (Kulbrinte t. Ex.) bliver en Masse tilbage, der indeholder mere Kulstof og mere Brint end Plantesub- stansen. Med den fremskridende Fortørvning tabes efter- haanden den oprindelige Structur, og til sidst haves en amorph Masse, der er fuldstændigt opløselig i Alkalier. Tørvens Hovedmasse dannes af Mosarter, hvortil kommer Kjær- eg Vandplanter samt de forskjellige Dele af Træer, som have voxet paa eller ved Mosen. Moserne inddeles i Skovmoser, Kj ærmoser og Lyng- eller Høimoser. Skovmoserne ere dannede i kjedel-