Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

 28 Vandmængden ved Tørring til under 15 Proc. er uprak- tisk, medmindre Tørven bruges strax, da Torven er hygro- skopisk. Askemængden er meget variabel. Skovmosetørven indeholderi—3 Proc., Kj ær m osetørven meest 10—40 Proc. I en Lyngmose fandtes Askemængden stigende med Dybden (indtil 9 Fods Dybde) fra 0,6 til 3,6 Proc. Askens Hoved- bestanddele ere Svovlsyre, Kalk og Jerntveiltø; de mere opløselige Bestanddele ere tilbagetrængte. Vægtfylden for Skjæretørv kan variere fra 0,13 til 0,40. Maskinæltet Tørv c. 0,8, Exter’s 1,1, Challeton’s 1,2, Martørv 1,1 — 1,25. En Tonde æltede Skovmosetorv veier c. 100 Pd. Brændværdien afhænger af Sammensætningen af den organiske Substans, som kan indeholde fra 53—63 Proc. Kulstof og fra 39—28 Proc. Ilt. Qvælstofmængden er større end i Træet. Antages Sammensætningen at være Kulstof Brint Ilt Qvælstof 59,0 5,8 33,8 1,4, bliver den beregnede Brændværdi c. 5300. Indeholder den 3 Proc. Aske og 20 Proc. Vand, bliver Værdien c. 4100. I Praxis regnes 2 Vægtdele Torv lig 1 Vægtdeel Steen- kul. — Flammeevnen er mindre end hos Træet, og den aftager med Tætheden. Flammen er i det Hele let o: kulstoffattig. B r u u n k u 1. Bruunkullene henhøre til Tertiærformationen, som er en afsluttet Dannelse. De ere deels træagtige med tyde- lig Træstructur, Aarringe o. desk, Lig nit, deels jordagtige, bestaaende af en næsten eller fuldstændigt amorph Masse, jordagtige Bruun kul; oftest ere begge Sorter for- bundne til Conglomerat. Sjældnere ere de ved Metamor- phose omdannede til en sort, giindsende Masse, som kan forvexles med Steenkul, Beegkul, Gagat. Lagene have mindre Udstrækning i Breden, men ere forholdsviis tykke. Brunnkul findes hos os i Jylland, vedHygom N.V. for Lemvig,