Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

30 Jernmalm, i ofte meget udstrakte Lag at vexlende Tykkelse fra x/s Linie til flere Fod. De have en mere eller mindre sort Farve, ere glindsende eller matte, have et skiferagtigt eller muslet Brud, og ere i første Tilfælde spaltelige i to paa hinanden lodrette Retninger. Af fremmede Bestand- dele indeholde de Svovlkiis (der er tilboielig til at for- vittre) og Skifer; Asken bestaaer meest af Kiselsyre, Leer- jord, Jerntveilte og mindre Mængder Kalk og Svovlsyre. Askemængden varierer fra under 1 til henved 20 Proc., men kan for engelske Kul sættes i Gjennemsnit til 4 Proc. Vandmængden kan variere fra under 1 til 11 Procent og er for engelske Ku] gjennemsnitligt 2 Procent. Vægt- fylde 1,25—1,40. Steenkullenes Anvendelighed i forskjellige Øiemed af- hænger af deres Forhold til Varmen: l)om de give stærk Flamme (meget Gas) og brænde hurtigt bort eller omvendt give mange Gioder, som vare længere; 2) om de smelte i Varmen, saaat de bage sammen, eller om de blot fritte sammen, eller om Gløderne bevare Kullenes Form; 3) om de springe i mindre Stykker, og 4) om Asken smelter. I Henhold til (2) deler man Steenkullene i a) fede Kul eller Bagekul, b) magre eller tørre Kul (ogsaa kaldede Sandkul) og c) Sintrekul, som staae mellem de to nævnte Klasser. I Henhold til (1; deles de i gasrige og gasfattige Steenkul. Sammensætningen af den organiske Substans staaer tildeels i Forhold til disse forskjellige Egenskaber, som det sees af omstaaende Tabel. 1 denne findes opfort Egenskaberne for de 5 Klasser af Steenkul, man har op- stillet, og deriblandt tillige hvor mange Procent Cokes, ammoniakhol digt Vand (Gasvand), Bitumen (Tjære) og Gas de enkelte Klasser give ved tør Destillation (Glødning uden Luftens Adgang), samt hvormeget Vand de kunne fordampe under Dampkjedler.