ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1876

Forlag: C. A. Reitzels Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 102

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 218 Forrige Næste
44 naar ikke skraanende Terrain haves. Tømning og Fyldning foregaaer meget hurtigt. De ere dog kostbare, og Gassens Forbrænding foregaaer ikke tilstrækkeligt hurtigt, tildeels forst i Trækkanalerne. Da Gassen, som udvikles af Steenknllene i Cinders- ovnen, ved sin Forbrænding udvikler mere Varme, end der udkræves til at forkulle Steenkullene, har man søgt at be- nytte den paa anden Maade, til Opvarmning af Damp- kjedler, Blæseluft, Ristning af Malme, Brænding af Kalk o. desk Men ofte er det vanskeligt at forlige denne An- vendelse med en god Gang af Cindersovnene. I Seraing opvarmes ved Spildevarmen fra 8 Cindersovne (som hver forkuller 5500 Pund Kul i 22—24 Timer) en Dampkjedel, som leverer Damp til 80 Hestekraft. Cinders indeholder mindre Svovl end de Kul, hvoraf de ere dannede. idet Svovlet tildeels er blevet iltet og forflygtiget. Omtrent ts bliver dog tilbage i Forbindelse med Jern, hvorved forklares Udviklingen af Svovlbrinte, naar Cinders slukkes med Vand. Derimod bliver Askemængden større, fordi den con- centrerer sig paa en mindre Vægt, nemlig c. 2/a af Kullenes. Da en stor Askemængde er en Hindring for Anvendelsen af Cindersen deels paa Ildsteder, som den ved Smeltning forstopper, deels ved Udsmeltning af Malme, som optage skadelige Stoffer fra Asken, søger man iforveien at for- mindske Mængden af uorganiske Bestanddele i de Kul, hvoraf Cinders skulle fremstilles. Dette udføres ved en Sortering af Kullene efter Kornstørrelse, og en Vaskning eller Stemning af hver enkelt Sort, idet nemlig de uorga- niske Inddlandinger have en større Vægtfylde end Kullene, nemlig Skiferen 2,0—2,7 og Svovlkisen 3,1—4,0, medens det egenlige Leer opstemmes i Vandet og bortføres med dette. Da Skiferen er skjør og smuldrer let, vil der altid tindes meest Aske i smaa Kul. Denne Vaskning kan nu udføres paa den Maade, at de sorterede Kul ere udbredte paa en Siebund, der tilligemed