Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

45 Kullene er anbragt under Vand i en Kasse. Ved Hjælp af et Stempel eller en Pompe presses Vandet hurtigt op gjennem Siebiindens Aabninger, hvorved Kullene et Øieblik holdes opstemmede i Vand; standser nu Vandets Bevægelse eller lader man det synke jevnt, ville Bestanddelene i Kul- tene ordne sig efter deres Vægtfylde, saaat de renere Kul lægge sig överst. Efter en hyppig Gjentagelse af denne Behandling fjerner man det øverste Lag rene Kul. En anden Fremgangsmaade er at overskylle Kultene med en Vandstrøm i en skraatliggende Rende, hvori der er anbragt flere lave Tverskillerum. Kultene skylles lettere bort end Skiferen o. desl. En Arbeider skraber jevnligt Massen tilbage opad Skraarenden, for at den kan blive behandlet atter og atter; Skifer o. desl. samler sig da til- sidst foroven, Kul forneden, medens Smuld bortføres af Vandstrømmen. Sammensætningen Kulstof Vandfri 90,7 Vandholdige 86,2 Brændværdien for af Cinders kan sættes til Brint Ilt-|-Svovl Aske 0,8 3,5 5 0,7 3,3 4,8 de vandholdige er c. 7000. Vand 5 Kunstigt formet Brændsel. Da Brændselssmuld har en ringe Værdi, æltes det sammen med et Bindemiddel og formes til større Stykker. Ved Kulminerne æltes de smaa Kul sammen med Leer og formes som Muursteen, der bagefter tørres, hvorved faaes Briquetter; disse kunne ikke taale Regn. I Frankrig sammenæltes de sorterede, vaskede og bagefter tørrede smaa Kul med 7—8 Procent smeltet Steenkulsbeeg, hvor- paa Massen endnu varm formes som Muursteen med af- rundede Kanter (12" lange, 6" brede og tykke, Vægt 20 Pund); ved Afkjøling stivner Begen, og Stenen faaer Fast- hed; de kaldes »Péras artificiels«. Til Fremstilling af Paris er-Kul (Charbon de Paris) benyttes Smuld af Trækul, Steenkul, Cokes fra Magasiner, Gasværker o.