Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 193 -- Otto Bache. Carl Jacobsen. C. A. Olesen. J. Jessen. horerne sad tavse og læste i Salmebogen. Nu derimod finder man næsten alle Kirkerne fulde af Tilhorere, ialfald Siddepladserne besatte, og allevegne lyder en fuldttonende Menighedssang, der viser, at I ilhorerne ere med i Gudstjenesten. Dette betyder ganske vist ikke, at Københavns Befolkning i sin Helhed er b even kristelig og kirkeligsindet, i den Henseende staar den endnu langt tilbage. Men det er i hvert Fald et Vidnesbyrd om, at Forventningen om, at København skulde blive afkristnet, endnu er langt fra at gaa i Opfyldelse. Hans Ekscellence Generalløjtnant J. J. von BAHNSON, Storkors af Dbg., D.M. p. p. AT København, vort lille Fædrelands Hovedstad, er meget stor i Forhold til Landets og Befolkningens Størrelse, er uomtvisteligt, men naar mange anser dette for uheldigt, tror jeg, at dette beror paa et Fejlsyn. At Hovedstaden har faaet en overordentlig gavnlig Indflydelse paa Udviklingen i hele Landet, ikke alene i kulturel, men ogsaa i økonomisk Henseende, vil ingen kunne nægte. Det er fra Hovedstaden, at Impulsen til Udviklingen af vort rationelle Agerbrug, vor Industri og vort Haandværk ere udgaaede, og som Handelsstad staar København paa Grund af sin enestaaende Beliggenhed ved en Verdens-Søvej jo i første Række Efter hvad man kan slutte af Udviklingen i de senere Aartier, vil Hovedstadens Befolkning vistnok i Løbet af en Menneskealder naa op til henimod en Million, og da vil den utvivlsomt baade paa Grund at sin smukke Beliggenhed og af de Tiltrækningsmidler, den allerede nu ejer, komme til at indtage en høj Rang blandt Europas Hovedstæder. At en Hovedstad, der har den Betydning for sit Land, som København har for Danmark, maa være sikret saaledes, at den ikke med Lethed kan falde i Fjendehaand, vil alle forstandige Mennesker let blive enige om; det er nemlig ikke vanskeligt at se, at ethvert Forsvar af Landet er umuligt fra det Øjeblik af, at en Fjende er Herre over Hovedstaden. Hans Ekscellence Gehejmekonferensraad JULIUS THOMSEN, Formand for det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Storkors af Dbg., D.M. p. p. Mit nærmere Kendskab til København og dets Anliggender knytter sig til Stadens ældre Raadhus, hvor jeg har virket som Borgerrepræsentant i 33 Aar, 1861 til 1894, altsaa netop i den Periode, i hvilken Udviklingen i København skred frem med Kæmpeskridt, idet Voldene faldt, store Arealer bleve inddragne til Bebyggelse, Indvaanernes Antal steg til det dobbelte, Vand-, Gas-, Kloak- og Elektricitetsværker bleve anlagte, tidssvarende Hospitaler og Skolebygninger bleve opførte, Havnen blev reguleret og udvidet, en Frihavn bygget, Sporvognskørsel indført - kort sagt en Periode, i hvilken København gjorde de første store Skridt til at opnaa Betingelserne for en Udvikling til den Storstad, som det nu er blevet. Med Glæde ser jeg ofte tilbage paa denne store Fremskridts-Periode, som havde sin Styrke i den Sagkundskab og Enighed, som raadede indenfor Kommunalbestyrelsen. Gid et saadant Forhold maa gaa i Arv til Københavns nye Raadhus! Overpræsident V. OLDENBURG, Kommandør af Dbg., D.M. p. p. NAAR København, skønt Landet kun er lille, er blevet en ret betydelig By, skyldes dette en Række sam- virkende Omstændigheder, men dog vel ikke mindst dens Borgeres Flid og Dygtighed. Byen har i Tidernes Løb været underkastet en Række store Ulykker, men Borgerne har ikke tabt Modet.