Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

194 - Walther Runebero. Edvard Grieq. HaU f et haab% ^y6?' Tsent ‘g af Befolkningens Valg fremgaaende Styrelse altid vil forstaa A a^ ^ for tS!den, ?g de he e Land “ at bygge videre paa dens Udvikling efter Tidernes Krav, at den med Arbejdsomhed vd forene Sagkundskab og Ansvarsfølelse. Saaledes tør det vel siges hidtil at have været og saa tor det haabes, at det vil blive i Fremtiden. Cand. phil. HERMAN TRIER, F.M.iG., fhv. Formand for Københavns Borger- repræsentanter. & Tale ved Festen paa Københavns Raadhus den 12. Septbr. IQ05. 00 Dansen gik i den grønne Skov, mens Fuglene sang under Himlen. Saadan formede Indtrykket af dette Raadhus sig forleden Nat for mig i Drømme. Og da jeg vaagnede, forstod jeg, at der gennem dets fantasifyldte, personlige Kunst gaar et Pust af frisk Natur et spillende Solskin, en kvidrende Fuglesang, en Rankhed i Væksten, der gør én ung og glad, naar man færdes de7 og som det er groet °P af vor danske Jord' er det Sroet ud af det danske Folk, dets Liv og dets Minder, gennem en Kunstnersjæl, der er i Slægt med Haabet og Lykken. Den Mand, der har rejst denne Bygning, har følt bag sig sit Lands Historie, lige fra det Øjeblik en fremskuende Statsmand, Danmarks Øie og Danmarks Arm grundlagde paa den snævre Holm den Borg, der blev til en By. Og Mesteren har fra sit Huses 1 aarn og Tinder set ud over Landet og drømt om en Fremtid, i hvilken dets Evne stadig voksede og dets Ære øgedes Han har skabt sit Værk i Tro paa sit Folk. ë Nu staar Huset fuldført samlet som vi er her til Fest i et Brus af Skønhed, af Lys og af Farver indigt og sikkert, saadan har vi set det blive til: intet Hensyn glemt, hver Plet prøvet og præget af en aldrig trættet Kunstnerhjærne. Og vi har set, hvorledes de døde Stene lidt efter lidt blev levende og talte dere,s væ^k“de SPr°g 01 Kunstnere og Haandværkere og Arbejdere, alle, ved hvis Hænders Gerning Mesterens anker fik deres faste ydre Skikkelse: gjorde Opgaven for hver enkelt til hans egen, adlede hans Sind og hans rbejde. Vi har set Byens Borgere ivrige for at smykke det Borgerfrihedens stolte Hjem, i hvilket Bvens Hjerte skulde banke. 3 Et Enhedsmærke er dette Stadens Raadhus blevet som det staar her paa den store Plads pegende højt, rummende vidt, et Sindbillede paa, at det store og blivende kun naas ved dygtige Kræfters forstaapnHp Samvirken, en Kunstens Lære til Livet. Og derfor takker vi ved Festen i Dag enhver, der har været med, da det byggedes, fejrer dem alle idet vi hylder Bygmesteren, hvis Navn for bestandig er knyttet til det, i et Leve for dette hans Kunsts Storværk- Leve Københavns af Nyrop rejste Raadhus! Fhv. Landshøvding over Island MAGNUS STEFFENSEN, Storkors af Dbg D.M. p. p. Qtaden København udøver en mægtig Tiltrækningskraft paa os Islændere. Den islandske studerende Ungdom har i en Række af Aar rejst ned til Københavns Universitet for der at afslutte sine Studeringer medens de herværende højere Dannelsesanstalter have været tarveligt besøgte. Som bekendt har den islandske Handel i en lang Tid haft sit Hovedsæde i København, og de islandske Handlende ere meget hyppige Gæster der ligesom ogsaa de fremadstræbende Haandværkere benytte enhver Lejlighed til at komme til København, for der at uddanne sig videre hver i sit Fag. Og de Islændere, som have opholdt sig nogen Tid i Kobenhavn,