Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 196 - 'Opgaven blev end ikke erkendt endsige løst. Hver fik glat Lov til at udparcellere og bygge som han havde Lyst til uden Hensyn til de planmæssige Færdselslinier. Ordet Skønhed havde en daarlig Klang. Vesterbro og Nørrebro ere sørgelige Vidner om denne Tids Smagløshed. Det smukke Parti ved Søerne blev skamskændet af de elendigste Bygninger. Den botaniske Have, som var det eneste Sted i Byens Hjerte, hvor Borgerne vilde have kunnet glæde sig ved lidt Orønt, blev udhøkret til sidste Kvadratalen, og Gammelholm, som kunde og havde været en Pryd for Midten af Byen, blev lige det modsatte. Smaaligheden blev drevet saa vidt, at endog Havnegade blev pint ud saa der neppe er Plads til Havnesporene. København har under de Menneskers Vanrøgt faaet et plebejisk Præg, som der skal lang Tid til at udslette. Anlæget af Fæstningsterrænet var bedre, men den ret kedsommelige Boulevard fra Raadhuspladsen til Kunstmusæet var dog en tarvelig Erstatning for den gamle Kirsebærgang og de smukke Voldpartier. I Stedet for at benytte det interessante Hanetaarn, et af vore faa historiske Minder, som et Led i Anlæget (jvf. Stykket af Senius Mur i Via Nazionale i Rom) rev Ehlers det ganske brutalt ned. Østre Anlæg naaede aldrig at blive færdig. Det ligger hen endnu hverken Fugl eller Fisk, arrangeret af Ingeniører, men ikke af Kunstnere. Et Eksempel endnu paa københavnsk Smaalighed er Kommunehospitalet. Det er vet ikke et arkitektonisk Mesterværk, men det er dog præget af en god Stil, der er velgørende. Særlig er Midterpartiet smukt med sine store Forhold. Men nu ligger Kuglen trykket ned som en Hat over Øjnene og ødelægger det Hele. Det var de Herrer i Kommunalbestyrelsen Mestre for. Chr. Hansen havde tegnet Façaden med Kuglen baaret af tolv fritstaaende Piller, saa at de hævede sig over Bygningen i det rette Forhold til denne. Tarveligt og fordringsløst var det, men Noget maatte det jo koste. For at spare denne Ubetydelighed undsaa Kommunalbestyrelsen sig ikke ved at ødelægge Bygningens Udseende. Du, som læser dette, naar Du gaar forbi Hospitalet, læg da Mærke til, hvor det vilde have været smukt, hvis Kuplen havde hævet sig frit, saaledes som Arkitekten havde villet, og hvis Du er Medlem af Kommunalbestyrelsen eller kan udøve nogen Indflydelse derpaa, saa skal Du bidrage dit til at dette Vidnesbyrd om vore Fædres Vankundighed maa blive udslettet, og at Kuplen kommer til at hæve sig paa sine Piller, som det var bestemt. Vor By trænger til noget, der peger opad for at bøde paa dens Fladhed. Men har Fortiden syndet og har det varet længe, saa er der dog nu Tegn paa, at der vaagner en anden Aand. Flere smukke Bygninger, som ere blevne opførte i de senere Aar, synes at have aabnet Øjnene for Bygningskunstens Betydning for Byen, og det er lykkeligt, at vi i dette Øjeblik have en blomstrende Skole af Bygningskunsten, som vil kunne give det ny Aarhundredes By det Patricierpræg, som skal sætte den i Klasse med andre af Udlandets Hovedstæder - selv om der maaske i lang Tid vil findes „elleve Vandaler", som de der i denne Tid for vore Øjne ødelægge Herholdts skønne Universitets-Bibliotek og Holms nye kongelige ved at opføre Bygninger lige foran dem. Etatsraad C. A. OLESEN, Formand f. Grosserersocietetets Komité, Ridder af Dbg. Handel har skabt København, men Danskhed har givet den sit Præg, saa den blev lys og hyggelig -- som By saa Borger. Vort Raadhus har haft en egen Mission og bidraget til at København for den Fremmede ikke længere er blot Tivoli. Redaktør af Flensborg Avis J. JESSEN, sønderjydsk Repræsentant paa den tyske Rigsdag. f København er sammenstykket, uden gode Færdselslinier og brede Gader, endogsaa i Forstæderne. Der er en Del Smaatteri, spredtvis en Del Provinsagtighed og i det hele en god Del Urenlighed. Alligevel er det første Indtryk gennemgaaende godt takket være Valby Bakke, Søerne, Byens Taarne, flere af de offentlige Bygninger, de smukke Anlæg, Langelinie, de tildels meget smagfulde Vinduesudstillinger og den livlige Færdsel paa Hovedstrøget. Dernæst har Byen den gode Egenskab, at den vinder ved nærmere Bekendtskab. Københavnerne er et ikke meget formfuldt, men høfligt, hyggeligt og elskværdigt Folkefærd. Set fra hinsides, men i Tivoli en Maaneskinsaften, tager Raadhuset sig ud som et Æventyrslot. Hvor som helst man i Byen ser en Stump, af denne Bygning, faar man Indtryk af noget ejendommeligt. Uden at holde sig til en enkelt af Fortidens Stilarter, hvad der ved en Nutidsbygning ofte kun giver Indtryk af et levende Lig, uden den Ensartethed, der virker som Fattigdom, og uagtet sin rige Mangfoldighed uden Overlæsselse har Raadhuset sit særlige Præg, sin talende Ejendommelighed, der gør, at det, allerede inden det var bygget færdigt, syntes næsten at have historisk Farve.