Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
10 Behov af Næringsstoffer. sin Ret; dog maa det erindres, at Vanen har meget at sige og ikke altid udtrykker den virkelige Trang. De mineralske Stoffer, de saakaldte Askebestancldele i Legemet udgøre henimod 5 pro Cent af dette; rigeligst ere de til Stede i Ben- substansen, hvis faste Grundlag d© danns, og hvoraf d© repræsenter© omtient en eller to Trediedele, alt eftersom den er fugtig eller tør, medens de i de øvrige Væv maa beregnes gennemsnitlig til lidt mere eller lidt mindre end 1 pro Cent. Endnu veed man ikke med Bestemt- hed, hvor stor en Mængde af de enkelte Salte Organismen behøver; i hvert Fald er den kun ringe og dækkes i Reglen samtidig med Til- førslen af Æggehvidestof og Fedt, da de Næringsmidler, som levere disse Stoffer, indeholde tilstrækkeligt af Salte. Kun Kogsaltet (Klornatrium) danner en Undtagelse herfra, idet det anvendes ved Tilberedningen af næsten enhver Spise; imidlertid tør man ikke glemme, at det her hovedsagelig tjener som Nydelsesmiddel. Næst Vandet ere cle kvælstofholdige Substanser — først og frem- mest Æggehvidestofferne (Albuminstofferne), i anden Linie den med disse nær beslægtede Lim — den vigtigste Bestanddel i den dyriske Organismes Celler saavel som i dens Safter. For Æggehvide- stoffernes Vedkommende træder dette meget tydeligt frem i Æggets Hvide, hvilket ogsaa har givet Anledning til Navnet. løvrigt have do enkelte Organer og Vædsker et meget forskelligt Æggehvideindhold; størst er det i Blodet og Musklerne. Lige saa lidt som Dyrets formaar Menneskets Organisme at danne nogen Art Albuminstof af de dertil hørende Grundstoffer; denne Evne besidde kun Planterne, der i saa Henseende ere Leverandører til Dyrene, middelbart eller umiddelbart alt eftersom disse ere kød- eller planteædende. Den Albuminmængde, der er absolut fornøden i Kreds- løbet, og som ikke kan erstattes af Fedt og Kulhydrater uden Skade for Organismen, beløber sig for en sund, kraftig Mand i Reglen til 80—100 Gram daglig (dog er det i den senere Tid paavist, at man ogsaa uden F are kan gaa endnu noget lavere); en slet ernæret, ikke arbejdende Mand kan nøjes med mindre, og ligeledes er Kvindekøn- nets Behov ringere. At overskride dette Maal er der selvfølgelig intet til Hinder for; mangen Gang kan det endog i bestemt Øjemed være heldigt. løvrigt beregnes enhver Forøgelse ud fra den Kraft, der avles af hvert Gram af et Næringsstof, udtrykt i Varmeenhecler (Kalorier). Limgivende Substans er ligeledes overorclenlig stærkt udbredt i Legemet, navnlig i Brusken, Knoklerne, Senerne og Bindevævet,