Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Behov af Næringsstoffer.
sin Ret; dog maa det erindres, at Vanen har meget at sige og ikke
altid udtrykker den virkelige Trang.
De mineralske Stoffer, de saakaldte Askebestancldele i Legemet
udgøre henimod 5 pro Cent af dette; rigeligst ere de til Stede i Ben-
substansen, hvis faste Grundlag d© danns, og hvoraf d© repræsenter©
omtient en eller to Trediedele, alt eftersom den er fugtig eller tør,
medens de i de øvrige Væv maa beregnes gennemsnitlig til lidt mere
eller lidt mindre end 1 pro Cent. Endnu veed man ikke med Bestemt-
hed, hvor stor en Mængde af de enkelte Salte Organismen behøver; i
hvert Fald er den kun ringe og dækkes i Reglen samtidig med Til-
førslen af Æggehvidestof og Fedt, da de Næringsmidler, som levere disse
Stoffer, indeholde tilstrækkeligt af Salte. Kun Kogsaltet (Klornatrium)
danner en Undtagelse herfra, idet det anvendes ved Tilberedningen af
næsten enhver Spise; imidlertid tør man ikke glemme, at det her
hovedsagelig tjener som Nydelsesmiddel.
Næst Vandet ere cle kvælstofholdige Substanser — først og frem-
mest Æggehvidestofferne (Albuminstofferne), i anden Linie den
med disse nær beslægtede Lim — den vigtigste Bestanddel i den
dyriske Organismes Celler saavel som i dens Safter. For Æggehvide-
stoffernes Vedkommende træder dette meget tydeligt frem i Æggets
Hvide, hvilket ogsaa har givet Anledning til Navnet. løvrigt have do
enkelte Organer og Vædsker et meget forskelligt Æggehvideindhold;
størst er det i Blodet og Musklerne.
Lige saa lidt som Dyrets formaar Menneskets Organisme at danne
nogen Art Albuminstof af de dertil hørende Grundstoffer; denne Evne
besidde kun Planterne, der i saa Henseende ere Leverandører til
Dyrene, middelbart eller umiddelbart alt eftersom disse ere kød- eller
planteædende. Den Albuminmængde, der er absolut fornøden i Kreds-
løbet, og som ikke kan erstattes af Fedt og Kulhydrater uden Skade
for Organismen, beløber sig for en sund, kraftig Mand i Reglen til
80—100 Gram daglig (dog er det i den senere Tid paavist, at man
ogsaa uden F are kan gaa endnu noget lavere); en slet ernæret, ikke
arbejdende Mand kan nøjes med mindre, og ligeledes er Kvindekøn-
nets Behov ringere. At overskride dette Maal er der selvfølgelig intet
til Hinder for; mangen Gang kan det endog i bestemt Øjemed være
heldigt. løvrigt beregnes enhver Forøgelse ud fra den Kraft, der avles
af hvert Gram af et Næringsstof, udtrykt i Varmeenhecler (Kalorier).
Limgivende Substans er ligeledes overorclenlig stærkt udbredt
i Legemet, navnlig i Brusken, Knoklerne, Senerne og Bindevævet,