Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

KAPITEL IIL Nærings- og Nydelsesmidlerne og deres Egenskaber. Animalske og vegetabilske Næringsmidler. Fødemidlernes Næringsværdi, deres For- døjelighed og deres Handelspris. Almindelige Bemærkninger om Nydelses- midler. Mælk. Smør. Ost. Kød. Æg. Kornsorter (Mel). Brød. Ris. Bælg- frugter eller Leguminoser. Grøntsager og Salatplanter. Plantefedt, Vand og Mineralvande. Nydelsesmidler: Krydderier. Alkoholiske og spirituøse Drikke. Vin (Frugtvin). 01. Brændevin. Alkoloidholdige Nydelsesmidler (Kaffe, The, Kakao, Tobak). JVaar man undtager Vandet, Sukkeret og Kogsaltet, komme Næringsstofferne sjældent enkeltvis paa Bordef, men næsten altid som Blandinger i Form af Fødemidler. Da disse stamme dels fra Dyre-, dels fra Planteriget, betegner man dem efter deres Oprindelse som animalske og vegetabilske. Denne Klassificering berører imidlertid aldeles ikke deres Betydning for Ernæringen; vil man have den frem i Forgrunden, maa helt andre Synspunkter være bestemmende. Med Rette bliver der da først og fremmest lagt Vægt paa Føde- midlets Næringsværdi, eller, som det hedder i daglig Tale: der spørges efter, om det er nærende. Som man let vil indse, er det fornemmelig den kemiske Sammensætning, der oplyser dette, og de Stoffer, der komme i Betragtning, ere udelukkende Æggehvidestof, Fedt og Kulhydrater, fordi disse ved deres kemiske Omdannelse eller Forbrænding — som man paa Grund af de avlede Forbindelsers Natur gerne kunde udtrykke sig — i Legemet fremkalde dettes Varme. Saltene tages der intet Hensyn til, fordi de altid ere tilstede i de Dyre- og Planteceller, hvori de forannævnte Substanser indeholdes. Og Vandet har ingen Betydning for Værdibestemmelsen, da det i Reglen er til Stede overalt i en saadan Overflod, at en Mangel saare nemt kan afhjælpes. Nærende kaldes altsaa foreløbig de Fødemidler, der indeholde den i Forhold til deres Vægt og Rumfang (Volumen) størst mulige Mængde Æggehvidestof, Fedt og Kulhydrater. Men afgø- rende er dette Forhold i og for sig ikke; der udkræves nemlig end- videre, at Maven kan modtage et betydeligt Kvantum af den paagæl- dende Substans, uden at der indtræder Mæthedsfornemmelse.