Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Nydelsesmidlerne. Mælk. 15 tydning, om de stamme fra Dyre- eller Planteriget, idet de animalske udnyttes langt bedre end de vegetabilske, hvorfor man ogsaa vil se, at Udtømmelserne efter disse ere rigeligere end efter hine. Fornem- melig er det de fra Planterne hidrørende Æggehvidestoffer, der for en Del gaa ubenyttede igennem Tarmkanalen, medens Kulhydraterne pleje at komme godt til deres Ret. Dette sidste gælder ogsaa i det hele om Fedt- arterne, for saa vidt de ere af god Beskaffenhed og ikke nydes i Overmaal. Højst i Pris staa de Næringsmidler, der hovedsagelig bestaa af animalt Æggehvidestof, billigst ere Vegetabilier med overvejende Ind- hold af Kulhydrater. Fedtarterne have gerne en Middelpris. Virkningen af Nydelsesmidlerne beror paa de i disse indeholdte Nydelses- eller Krydderistoffer, der ere nødvendige for at Spi- serne kunne blive velsmagende, eller for at man overhovedet kan nyde dem. De forekomme dels umiddelbart i Fødemidlerne eller fremstaa af sig selv ved disses Tilberedning og da fortrinsvis under Varmens Paavirkning, dels maa de specielt tilsættes Maden, dels nyder man dem særskilt. — Naar man undtager Kogsaltet, der af alle Mennesker paa ganske enkelte Folkestammer nær anses for absolut uundværligt, kan der i Almindelighed kun siges saa meget, at ihvorvel der ingen Tvivl hersker om Nydelsesmidlernes Værd i det hele, saa maa de dog, alt efter Forskel i Alder, Køn og Vane, anvendes efter en højst forskellig Maalestok. Af de enkelte Nærings- og Nydelsesmidler skulle vi nu først be- tragte de animalske. Til disse høre Mælk, Kød og Æg. Mælk. Den første Plads blandt alle Næringsmidler tilkommer uden Tvivl Mælken. Denne udmærker sig ved, at den alene er nok til i videste Forstand at ernære den vordende Skabning i Dieperioden. En saa vigtig Bestemmelse er den kun i Stand til at opfylde, fordi den inde- holder alle Næringsstofferne i et bestemt afpasset Forhold; og at dette Forhold svarer til Organismens Krav, fremgaar af, at Væksten i denne Periode foregaar med en Frodighed, som ingensinde i hele det øvrige Liv. De forskellige Mælkesorter ere ikke ens; de adskille sig fra hverandre baade i kvalitativ og kvantitativ Henseende. Saaledes er een sødere, en anden federe, en tredie rigere paa Æggehvidestof end de øvrige; ogsaa Indholdet af Salte og Vand varierer ret betydeligt, og endvidere er det paavist, at den kemiske Sammensætning af Ægge- hvidestofferne frembyder væsenlige Forskelligheder. Af denne Grund