Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nydelsesmidlerne. Mælk. 15
tydning, om de stamme fra Dyre- eller Planteriget, idet de animalske
udnyttes langt bedre end de vegetabilske, hvorfor man ogsaa vil se,
at Udtømmelserne efter disse ere rigeligere end efter hine. Fornem-
melig er det de fra Planterne hidrørende Æggehvidestoffer, der for en
Del gaa ubenyttede igennem Tarmkanalen, medens Kulhydraterne pleje
at komme godt til deres Ret. Dette sidste gælder ogsaa i det hele om Fedt-
arterne, for saa vidt de ere af god Beskaffenhed og ikke nydes i Overmaal.
Højst i Pris staa de Næringsmidler, der hovedsagelig bestaa af
animalt Æggehvidestof, billigst ere Vegetabilier med overvejende Ind-
hold af Kulhydrater. Fedtarterne have gerne en Middelpris.
Virkningen af Nydelsesmidlerne beror paa de i disse indeholdte
Nydelses- eller Krydderistoffer, der ere nødvendige for at Spi-
serne kunne blive velsmagende, eller for at man overhovedet kan nyde
dem. De forekomme dels umiddelbart i Fødemidlerne eller fremstaa
af sig selv ved disses Tilberedning og da fortrinsvis under Varmens
Paavirkning, dels maa de specielt tilsættes Maden, dels nyder man
dem særskilt. — Naar man undtager Kogsaltet, der af alle Mennesker
paa ganske enkelte Folkestammer nær anses for absolut uundværligt,
kan der i Almindelighed kun siges saa meget, at ihvorvel der ingen
Tvivl hersker om Nydelsesmidlernes Værd i det hele, saa maa de
dog, alt efter Forskel i Alder, Køn og Vane, anvendes efter en højst
forskellig Maalestok.
Af de enkelte Nærings- og Nydelsesmidler skulle vi nu først be-
tragte de animalske. Til disse høre Mælk, Kød og Æg.
Mælk.
Den første Plads blandt alle Næringsmidler tilkommer uden Tvivl
Mælken. Denne udmærker sig ved, at den alene er nok til i videste
Forstand at ernære den vordende Skabning i Dieperioden. En saa
vigtig Bestemmelse er den kun i Stand til at opfylde, fordi den inde-
holder alle Næringsstofferne i et bestemt afpasset Forhold; og at dette
Forhold svarer til Organismens Krav, fremgaar af, at Væksten i denne
Periode foregaar med en Frodighed, som ingensinde i hele det øvrige Liv.
De forskellige Mælkesorter ere ikke ens; de adskille sig fra
hverandre baade i kvalitativ og kvantitativ Henseende. Saaledes er
een sødere, en anden federe, en tredie rigere paa Æggehvidestof end
de øvrige; ogsaa Indholdet af Salte og Vand varierer ret betydeligt, og
endvidere er det paavist, at den kemiske Sammensætning af Ægge-
hvidestofferne frembyder væsenlige Forskelligheder. Af denne Grund