Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

16 Mælk. har Naturen henvist ethvert Pattebarn til den ensartede Næring fra Moderens Bryst; alt andet — Ammemælk undtagen — kan kun gælde for mere eller mindre gode Surrogater. — Da Pattebarnets Er- næring senere vil blive behandlet, skulle vi her kun omtale Mælkens Betydning paa andre Omraader. Almindeligt anvendes kun Køernes, sjældnere Gedernes og Faarenes Mælk. God K omælk er sammensat saaledes, at den i 100 Dele inde- holder omtrent 87 Dele Vand og 13 Dele faste Stoffer, hvoraf omtrent 3,5—4 Dele ere Æggehvidestof, 4 Dele Fedt og 4,5 Dele Sukker. I tarvelig Torvemælk faar man i 1 Liter (1 Pot) for 15 Øre omtrent 35 Gr. Æggehvidestof, 30 Gr. Fedt og 40 Gr. Sukker; heraf avles ialt 586 Varmeenheder; til 1000 Varmeenheder udkræves altsaa 1,7 Liter, der vilde koste 25 Øre. Man indtager saaledes med Mælken en ret betydelig Mængde Næringsstoffer, og da man tillige kan drikke tem- melig meget af den uden at blive mæt, er den ifølge den ovenfor givne Forklaring afgjort nærende. Om dens Fordøjelighed er der lige- ledes kun godt at sige. Mavesaften, der overhovedet næsten kun ind- virker paa Æggehvidestoffet i Fødemidlerne, angriber ogsaa det i Mæl- ken indeholdte saa rask og saa intensivt, at Mælken maa regnes blandt de lettest fordøjelige Næringsmidler. Dertil bliver den fortrinlig ud- nyttet i Tarmen, og kun en ringe Del af Næringsstofferne gaar bort med Udtømmelserne. Gedemælken ligner i alle Henseender Ko- mælken meget og kan derfor bedømmes nøjagtig som denne. Hvorvel et sundt, voksent. Menneske ikke kan leve udelukkende af Mælk — han maatte da, for intet at tabe af sin Legemsvægt, drikke 3—5 Liter daglig, og det vilde næppe nogen kunde holde ud —, saa har man dog paa alle Livsstadier i den et meget værdifuldt Nærings- middel, og det maa beklages, at mange Mennesker, fordi de ikke synes om Smagen, helt give Afkald paa den; i hvert Fald fortjente den at faa anvist en fremragende Plads i gamle Folks Diæt. Naar man lader Mælken henstaa, saa samler Fedtet sig paa Over- fladen. Det paa denne Maade dannede hvidligt-gule Lag kalder man Fløde; Vædsken nedenunder, hvori der kun er bleven et ringe Antal Fedtkugler tilbage, benævnes Skummetmælk. Dennes Næringsværdi er betydelig ringere end den søde Mælks, idet den foruden Vand kun indeholder Kasein eller Ostestof, MæIkeæggehvide og Mælke- sukker. I Løbet af nogen Tid bliver Mælken sur og løber tilsidst sammen, danner »Tykmælken«, hvoraf der efterhaanden udskiller sig en klar Vædske, den saakaldte Valle.