Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Æg. Kornsorter (Mel).
Duer o. a.) og af Kalve for let fordøjeligt, hvorfor man gerne fore-
trækker dette ved mangelfuld Fordøjelse.
Fedtet fra det dyriske Legeme staar i Næringsværdi lige med
andre Fedtsorter. Dets Bærer, Fedtvævet, indeholder omtrent 87 °/0
deraf tilligemed 3 °/0 Æggehvidestof oglO°/0Vand. Ved Smeltning faar
man det i fuldstændig ren Skikkelse. De enkelte Fedtarter besidde en
meget forskellig Fordøjelighed; størst er denne ved de Sorter, der
smelte ved den laveste Temperatur, og omvendt; Svinefedt f. Eks. for-
døjes næsten ligesaa godt som Natursmør, Okse- og Faaretalg derimod
langtfra saa godt. Ikke alt Fedt i samme Krop har samme Smelte-
punkt; tungest smelteligt er det, der er opsamlet omkring Nyrerne,
lettere det, der findes under Huden, og lettest det i Leveren.
Æg.
I 1 Æg: 6 Gr. Æggehvidestof, 5 Gr. Fedt (75 °/0 Vand) = 71 Varme-
enheder for 6 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 14 Æg for 84 Øre.
For Menneskets Ernæring er det kun Hønseæggene, der kunne
tillægges nogen Betydning, andre Sorter spises næsten ikke. Et Hønseæg
vejer gennemsnitlig 50 Gr.; heraf kunne 5 Gr. regnes for Skallen, 30 Gr.
for Hviden og 15 Gr. for Blommen. Hviden dannes væsenligst af
Æggehvidestof og Vand, Blommen, der er mindre vandrig, har desuden
et betydeligt Fedtindhold. I Næringsværdi svare 4—5 Æg omtrent til
250 Gr. magert Kjød eller en halv Liter Mælk, men der er den For-
skel, at Mælken langtfra mætter i den Grad, som de to andre Føde-
midler, navnlig Æggene. Hvad Fordøjeligheden angaar, staa Æg nøj-
agtig lige med Kød; cle blive saavel med Lethed bearbejdede i Maven
som godt udnyttede i Tarmen og have derfor fra den ældste Tid været
benyttede med Forkærlighed til Sygekost.
Fiskeæg gaa i Handelen som Kaviar; men denne benyttes mindre
som Næringsmiddel end som Nydelsesmiddel.
Kornsorterne (Mel).
Medens de animalske Nærings- og Nydelsesmidler tildels fra Na-
turens Haand ere færdige til Brug for Mennesket eller ialtfald under
almindelige Forhold kun fordre en meget simpel Tilberedning, maa de
vegetabilske gennemgaa en meget vidtløftig Behandling, før man over-
hovedet er berettiget til at kalde dem Fødemidler. Et slaaende Bevis
herpaa give særlig de vigtigste af dem, Kornsorterne. Disse om-
gives af en for de menneskelige Fordøjelsessafter uigennemtrængelig