Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
20 Æg. Kornsorter (Mel). Duer o. a.) og af Kalve for let fordøjeligt, hvorfor man gerne fore- trækker dette ved mangelfuld Fordøjelse. Fedtet fra det dyriske Legeme staar i Næringsværdi lige med andre Fedtsorter. Dets Bærer, Fedtvævet, indeholder omtrent 87 °/0 deraf tilligemed 3 °/0 Æggehvidestof oglO°/0Vand. Ved Smeltning faar man det i fuldstændig ren Skikkelse. De enkelte Fedtarter besidde en meget forskellig Fordøjelighed; størst er denne ved de Sorter, der smelte ved den laveste Temperatur, og omvendt; Svinefedt f. Eks. for- døjes næsten ligesaa godt som Natursmør, Okse- og Faaretalg derimod langtfra saa godt. Ikke alt Fedt i samme Krop har samme Smelte- punkt; tungest smelteligt er det, der er opsamlet omkring Nyrerne, lettere det, der findes under Huden, og lettest det i Leveren. Æg. I 1 Æg: 6 Gr. Æggehvidestof, 5 Gr. Fedt (75 °/0 Vand) = 71 Varme- enheder for 6 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 14 Æg for 84 Øre. For Menneskets Ernæring er det kun Hønseæggene, der kunne tillægges nogen Betydning, andre Sorter spises næsten ikke. Et Hønseæg vejer gennemsnitlig 50 Gr.; heraf kunne 5 Gr. regnes for Skallen, 30 Gr. for Hviden og 15 Gr. for Blommen. Hviden dannes væsenligst af Æggehvidestof og Vand, Blommen, der er mindre vandrig, har desuden et betydeligt Fedtindhold. I Næringsværdi svare 4—5 Æg omtrent til 250 Gr. magert Kjød eller en halv Liter Mælk, men der er den For- skel, at Mælken langtfra mætter i den Grad, som de to andre Føde- midler, navnlig Æggene. Hvad Fordøjeligheden angaar, staa Æg nøj- agtig lige med Kød; cle blive saavel med Lethed bearbejdede i Maven som godt udnyttede i Tarmen og have derfor fra den ældste Tid været benyttede med Forkærlighed til Sygekost. Fiskeæg gaa i Handelen som Kaviar; men denne benyttes mindre som Næringsmiddel end som Nydelsesmiddel. Kornsorterne (Mel). Medens de animalske Nærings- og Nydelsesmidler tildels fra Na- turens Haand ere færdige til Brug for Mennesket eller ialtfald under almindelige Forhold kun fordre en meget simpel Tilberedning, maa de vegetabilske gennemgaa en meget vidtløftig Behandling, før man over- hovedet er berettiget til at kalde dem Fødemidler. Et slaaende Bevis herpaa give særlig de vigtigste af dem, Kornsorterne. Disse om- gives af en for de menneskelige Fordøjelsessafter uigennemtrængelig