Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Brød. 21 Skal, der maa knuses, før man kan faa nogen Nytte af Kernen, hvori Næringsstofferne indeholdes. Ved Pulverisering af Kornet faar man Melet, der i Almindelighed skilles fra Skallerne; disse, hvorved der altid klæber noget af Kernen, tjene under Navn af Klid til Kvægfoder.— Hovedbestanddelene i Melet ere Æggehvidestof og Kulhydrater, navnlig Stivelse; jo finere og hvidere det er, desto mere Stivelse, jo mørkere, desto mere Æggehvidestof indeholder det. De mest brugte Sorter, Rug- og Hvedemel, indeholde i Gennemsnit 10—12% Æggehvidestof og noget over 70 °/0 Kulhydrater, men Forholdet veksler selvfølgelig efter Kornets Godhed. Af Byg, Havre, Hvede og et Par andre Sorter faar man dels ved simpel Afskalning, dels ved Afskalning og derefter føl- gende grov Pulverisering de forskellige Finheder af Gryn. Ikke en eneste af Kornsorterne er i naturlig Tilstand egnet til Føde for Men- nesker; de maa alle undergaa en Omdannelse igennem flere Stadier, før det bliver muligt for Fordøjelsesorganerne at bearbejde dem. Brød. I 1 Kg. Rugbrød: 60 Gr. Æggehvidestof 480 Gr. Kulhydrater (40—45°/0 Vand) ==2214 Varmeenheder for 13 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 451 Gr. for ca. 6 Øre. I 1 Kg. Hvedebrød: 70 Gr. Æggehvidestof, 520 Gr. Kulhydrater (omtr. 40 °/0 Vand) = 2419 Varmeenheder for 45 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 413 Gr. for ca. 19 Øre. Naar Sprogbrugen med Ordet »Brød« i overført Betydning (»det daglige Brød«) betegner den samlede Næring, saa sker der ikke andet, end at den væsenligste Part sættes i Stedet for Helheden. I Virkeligheden mangler dette Næringsmiddel lige saa lidt ved den Riges Galla-Diner som ved den Fattiges tarvelige Maaltid; det forsyner Menneskene gen- nemsnitlig med Halvdelen af, hvad de behøve af varmegivende Nærings- stoffer, ja i de lavere Lag af Befolkningen med en endnu større Del. Til Brødbagning benytter man saadanne Melsorter, som indeholde »Gluten«, d. v. s. et Æggehvidestof, der er klæbrigt og derved faar den Egenskab, at det sammen med Vand kan forarbejdes til en sammen- hængende Dejg. Af de forhaandenværende Kornsorter er det fornem- melig Hveden og Rugen, der ere rige paa dette Stof. Efterat Dejgen er æltet med Tilsætning af noget Kogsalt, gælder det om at gøre den løs eller porøs, da den ellers vilde give et sejgt og næsten uspiseligt Brød, og for at opnaa dette indælter man i Reglen nogen Gær eller Surdejg. Begge disse*Substanser bestaa af utallige, encellede Plante-