Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
 Ris. Bælgfrugter. 23 Med Hensyn til Fordøjeligheden frembyder Brødet væsenlige Forskelligheder. En ikke ringe Betydning har det i saa Henseende, om man nyder det frisk eller gammelt; i første Tilfælde smager alt Brød ubetinget bedst, og man kan fortære langt mere af det end i sidste Tilfælde; men det friske Brød er meget vanskelig tilgængeligt for Mavesaftens Indvirkning, og man føler sig let besværet ved Nydel- sen af det. — Her i Landet ynde de fleste fortrinsvis det almindelige Rugbrød; ved sin syrlige Smag pirrer det Appetiten, og man kan af den Grund spise mere af dét end af Hvedebrød, men det bliver langtfra saa godt udnyttet i Tarmen som dette sidste. Med Brød alene kan et Menneske ikke opholde Livet, da Tarmen ikke i Længden vilde kunne modtage saa store Mængder, som Lege- mets Forbrug af Æggehvidestof og Kulhydrater vilde udkræve. Af den Grund strækker Vand- og Brødstraffen sig ikke ud over 5 Dage i Træk. Ris. I 1 Kg. Ris: 80 Gr. Æggehvidestof, 760 Gr. Kulhydrater = 3444 Varme- enheder for 60 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 290 Gr. for 18 Øre. Risen er i Japan Folkets Hovednæringsmiddel. En lignende Rolle vil den sikkert aldrig komme til at spille i Europa, men den fortjener at finde Anvendelse til Madlavning i størst muligt Omfang. I raa Til- stand er den fuldstændig uspiselig; først ved Kogning med Vand for- andrer den sig saaledes, at den kan benyttes som Fødemiddel. Paa denne Maade forøges dens Vandindhold til omtrent det seksdobbelte af det oprindelige, og man maa derfor fortære et ret betydeligt Kvantum for blot nogenlunde at fyldestgøre Organismens Forbrug af Næringsstof. Til Oplysning om Risens Næringsværdi tjener, at dens Æggehvide- indhold er ringe, dens Indhold af Kulhydrater (Stivelse) derimod meget betydeligt; af Fedt indéholder den saa godt som intet, og en Tilsæt- ning af dette sidste forøger altsaa Næringsværdien. — Saavel i Maven som i Tarmen kommer Risen fortrinlig til sin Ret; den er altsaa ud- mærket godt fordøjelig og staar i saa Henseende kun lidet tilbage for Hvedebrød. Bælgfrugter eller Leguminoser. I 1 Kg. Ærter: 230 Gr. Æggehvidestof, 17 Gr. Fedt, 530 Gr. Kulhydrater = 3274 Varmeenheder for 35 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 305 Gr. for ca. 11 Øre.