Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sygekosten (Drikke).
349
Fedt kan den syge Organisme i Almindelighed lige saa lidt und-
være som den sunde; dog taaler et sygt Menneske som oftest ikke saa
stor en Mængde deraf som et sundt. I Sygediæten fortjener ubetinget
Smørret at foretrækkes for alle andre Fedtarter; helst burde man vist-
nok holde sig til dette alene, men under alle Omstændigheder maa de
tungt smeltelige Talgarter, Okse- og Faaretalg, fuldstændig udelukkes
fra de Syges Forplejning.
Af Plantefødemidlerne er, for det første hvad Brødsorterne
angaar, Hvedebrødet det, som bærer Prisen; helst skal man lade
dette blive en Dag gammelt, før det spises. Af andet Bagværk for-
tjene haarde Tvebakker og engelske Kiks at fremhæves. En høj
Stjerne hos Lægerne have Grynsupperne, d. v. s. Afkog af Hvede,
Byg, Havre og Ris, havt til alle Tider; de havde det allerede i
Hippokrates’ Dage, og de have det uforandret den Dag idag. Tilbere-
der man dem af de forskellige Sorter Gryn, maa disse koges meget
længe og bagefter sis omhyggeligt fra Suppen; ubetinget fordelagtigere
og bekvemmere er det dog at koge dem af de tilsvarende Melsoijter.
Alle disse Supper udmærke sig ved, at de ere let fordøjelige, have en
mild Smag og ikke irritere Fordøjelsesorganerne. Da de imidlertid
kun have et ringe Indhold af Næringsstoffer, vil det undertiden være
heldigt at forøge deres Næringsværdi ved passende Tilsætninger, saa-
ledes fornemmelig Mælk og Maltekstrakt, af den sidstnævnte tre Spise-
skefulde i en Tallerken Suppe.
Modne Bælgfrugter, Grøntsager og Frugt skulle, hvis man ikke
helt vil undvære dem, kun i den lettest fordøjelige Form indtage en
beskeden Plads paa Sygebordet (se 1ste Afsnit, Kapitel III og IV). Af
de Retter, der nærmest kunde blive Tale om, ere de vigtigste: Kar-
toffelsuppe, afsiede Ærter eller bedre Supper, tilberedte af Ærte-,
Bønne- eller Linsemel, endvidere fint udrørt Kartoffelmos, kogt med
Mælk eller Bouillon, Frugtsupper o. a. Svampe, Bælgfrugter med Skal,
hele Kartofler, Agurker, Salater, Nødder, Mandler o. Ign. ere forkaste-
lige i enhver Form.
Endelig skulle vi endnu omtale Drikkene. Rent og godt, køligt
Drikkevand vil vistnok i al Evighed hævde sin Rang som et ypperligt
Forfriskningsmiddel for Syge, saa meget mere som der næppe er
Fare for, at det nogen Sinde kan gøre Fortræd. Ikke desto mindre
har man al Grund til at glæde sig over, at der ved • dets Side er givet
os andre Drikke, som udmærke sig dels ved deres tørstslukkende,
dels ved deres pinende og oplivende Egenskaber. I sidstnævnte