Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Ogsaa paa Læsiden af Klitten gør Vinden sin Indflydelse gældende om end
i ringe Maalestok. Ved almindelig Blæst ruller det fine Sand ned, ikke i et sammen-
hængende Lag, men i enkelte mer eller mindre brede Strømme, som, naar Vinden
er meget stærk, antager mægtige Dimensioner.
Vi have hidtil kun haft med Profilet af en under normale Forhold dannet Klit
at bestille, vi komme nu til andre Klitformer, hvor Terræn eller andre Forhold
spiller en betydelig Rolle, navnlig Indvirkninger af andre Vinde end den frem-
herskende.
En Klits Grundrids hænger paa det nøjeste sammen med 1 errænoverfladen,
hvorpaa den hviler.
Fig. 4. Bueformede Klitter i V. Thorup Sogn.
En fuldstændig regelmæssig Udvikling af Grundridset faar Klitten kun paa
en jævn Flade, altsaa nærmest i Sandørkener, hvor de alle ere saa at sige ens, paa
vore Kyster ere Forholdene imidlertid ikke saaledes, men ikke desto mindre er det
stedse muligt at kende et bestemt fælles Grundrids.
Dette er en uregelmæssig, snart udbredt, snart forlænget Bue, fra hvis kon-
vekse Side den skraa affaldende Læside springer ud. Grundridset af denne sidste
er skarpt tegnet, og danner en Vinkel paa 30°, der bestaar af løst Sand, som liggei
umiddelbart ovenpaa den mørke Jordbund og dens Vegetation.
Denne Bueform faar Klitten ved at Vinden virker stærkt paa \ indsiden af
Klitten, udhuler denne mer og mer, kaster Sandet dels over loppen dels til Siderne,
hvorved Spidserne paa Buen dannes. Saadanne bueformige Klitter kunne have
en uhyre Udstrækning; den største her i Landet findes i V. Ihorup Sogn i Hanher-
red, hvor Buens Spidser ere 3000 Alen fjernede fra hinanden, medens Buen paa