Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

3 Som et Bevis paa det stærke Tryk, som Vinden udøver paa Vindsiden af Klit- ten, kan anføres, at Sandet her er paafaldende fast, medens det paa Toppen og Læ- siden er løst. Vindens stærke Tryk i Vindsiden giver sig endvidere Udslag i mere eller mindre dybe Render og Rifler, som ere udhulede af Vinden, idet de mere fugtige Steder blive sidst tilbage. Hvor Sandet er mindre fugtigt, gaar Sandets Tørring og Be- vægelsen mere hurtigt for sig, idet Klitten paa saadanne Steder bliver udblæst kedelformigt. Disse Kedler strækker sig især i Retning af den herskende Vind, Fig. 3. flyde ofte over i hverandre og danne herved en fra Klittens Fod til Top uafbrudt, dyb Rende. De fugtige Steder rage pukkelformigt frem og samler paa deres Læside det fine Sand, som Vinden har blæst bort fra de mere frit beliggende Steder. Paa langs af Renden, som ved sin bugtede Form ligner en Flodseng, bevæger det grovere Sand sig fra Foden til Toppen af Klitten, ved Storm endogsaa Sandkorn paa 3—4 mm. i Gennemsnit. Naar en stærk Vind efterfølges af en svagere, blive alle de med groft Sand bedækkede Render atter udfyldte med fint Sand og snart antager Klit- tens Vindside atter et normalt Udseende. Den gaar i Almindelighed for oven over i en rund, svagt hvælvet Top, ofte danner Toppen en fuldstændig horisontal Flade, hvilket navnlig er Tilfældet med større Klitter (Milerne ved Skagen). 1*