Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

2 de tegne sig saa klare og lyse paa den rødlige Grund, som har denne Farve, foidi det grovere Sand for største Delen bestaar af Feltspat, medens det fine Flyvesand bestaar af Kvarts. Vi ville gaa tilbage til vor lille Tungehøj (Fig. 1) og se hvorledes denne efterhaanden vok- ser og bliver til en Klit. Den lille Strandhavre- busk bliver omsider helt overdænget med Sand, saa at Busken ikke mere yder Læ, Sandet lejrer Fig- sig saa stedse paa en saadan Maade, at den fra Vinden vendte Side faar en Heldningsgrad af 30°. Se Fig- 2. Linie a—b betegner den oprindelige Tungehøj, denne gaar dernæst over til Formen c—b, og endelig til d—e. Denne Hældningsgrad paa 30° træffer man over- alt, hvor ingen Buske virke forstyrrende ind paa Klitdannelsen, særlig tydelig og skarp fremtræder den ved Raabjerg Mile ved Skagen. (Fig. 3). Disse regelmæssige Klit- former findes kun paa ny- dannede Klitter men sjældent paa højere og ældre, idet dels Terrænforholdene, dels Vege- tationen griber forstyrrende ind. Medens Læsiden af Klit- ten stedse lejrer sig under en Skraaning af 30°, saa forholder det sig anderledes med den mod Vinden vendte Side. N. A. Sakalow siger: „Jeg selv har ofte haft Lejlighed til at iagttage Sandbe- vægelsen i Klitten i stærk Blæst, dog blev jeg aldrig Vidne til, at selv det lineste Sand, hævede sig over 1 Meter over Jordoverfladen paa Vindsiden, medens det paa den flade Top hævede sig betydeligt over Mandshøjde, saa at denne i Afstand saa ud som indhyllet i Taage. Ligeledes løfter Sandet sig i meget betydelig Højde over en flad Sandmark, naar Vinden blæser der henover. “ Naar Sandet ikke paa Vindsiden af Klitten i Blæst stiger saa højt op over Overfladen, som i Klittens Top, saa ligger det i, at det langs Jorden liggende, og fine Sandkorn førende Luftlag i sin Stræben efter at glide opad, befinder sig under Tryk- ket af de overliggende sig horisontalt bevægende Luftlag, medens et saadant Tryk er udelukket paa Toppen af Klitten.