Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Klittens Dannelsesmaade. Flyvesandet dannes af Strandsand, der af Bølgeslaget føres ind paa Havstok- ken, hvorfra det, efter at være blevet tørt, af Vinden føres ind paa Land, som Fly- vesand. Saa længe Sandet er fugtigt, formaar selv den stærkeste Vind ikke at virke paa det, idet Vandet omhyller de enkelte Sandkorn og udfylder Mellemrummene mellem disse, og derved binder Sandkornene saa fast til hverandre, at Stranden bliver haard som et Logulv, og jo finere cle enkelte Sandkorn er, desto større er Sandets Kapillaritet. Anderledes forholder det sig med det opkastede tørre Sand, som vi ville følge paa dets videre Vandring ind i Landet. Er Stranden fuldstændig jævn uden Sten, Planter eller andre Ting, som kan standse Sandet paa dets Flugt, saa lejrer Sandet sig som en jævn Sandmark, hvori man ser smaa parallelt løbende Striber, de saakaldte Sandbølger. Disse Sandbølger kunne ogsaa iagttages paa Klitpartier inde i Landet, hvor ofte Sandet er riflet efter en svag Blæst. Det er imidlertid sjældent, at Kysten er saa aldeles flad, der findes i Reglen Klittag, el. en el. anden Strandplante, en større Sten, en Stump Vrag fra et Skib, eller hvad det nu kan være, der standser Flyvesandets regelmæssige Lejring, og vi staa da overfor en begyndende Dannelse af en lille tungeformet Høj. Lad os betragte Fig. 1. Vi se her en lille Busk Strandhavre vokse paa Stranden. Her har Sandet fundet Læ bag Busken og aflejret sig som en smal lang lille Høj, der stadig vokser med Tilførsel af nyt Flyvesand, idet den holder sig mest flad og spids paa den længst fra Busken vendende Side. Denne lille Høj ligger i Retning af den fremherskende Vind, i dette Tilfælde lodret paa Kystlinien. Naar man ser ud over Stranden, kan man se disse smaa Tungehøje overalt, hvor der er en Smule Busk, og alle vise i samme Retning. De ere dannede af det fineste hvide Sand, medens det grovere Sand og Grus har lejret sig rundt om og mellem dem, hvorved Klitterne i Vestjylland. 1