Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

 100 Det ældste Dige, eller som det kaldtes Værn, byggedes af Marskens Ejere alle- rede 1792; det laa ved Falen Kro, men eksisterede kun kort Tid: Stormfloder bortrev det. Efter Wiborgs Forslag og paa Rentekammerets Foranstaltning rej- stes i 1795 det gamle Værn; det laa Vest for Falen og bestod af tre Diger, hver 300 Alen lange og 11 Alen brede, og med en indbyrdes Afstand af 100 Alen, saaledes at det østligste Dige laa 100 Alen Vest for det ældste Værn. Digerne opførtes af Stager og Lægter samt Knipper af Halm, Tang og Lyng. Det var nemlig Meningen, at Sandet, som af Vind og Vand førtes op over dette Gærde, skulde forme det til et Dige, og dette skulde da fredes strengt. Gammel Værns Opførelse blev vedtaget paa et Klitmøcle, som holdtes i Ob- ling i Sønder Bork Sogn den 12. Marts 1795. Ved den samme Lejlighed bestemtes det, at slige Arbejder skulde udføres af alle Lodsejerne i Sønder Bork Mærsk i Fore- ning og i Forhold til Dagsslæt i Mærsken; d. v. s. hver Lodsejer skulde aarlig præ- stere ligesaa mange Dages Arbejde ved Værnet, som han ejede Dages Slæt i Marsken (Dagsslæt = hvad en Mand kan slaa i en Dag; ca. 1 Td. Ld.) — en Bestemmelse, der senere fik stor Betydning. Lodsejerne fra Lønne og Henne Sogne, som var Part- havere i Marsken og som deltog i Mødet, nægtede at deltage i Arbejdet Nord for Anerbjerge, hvilket de senere haardt maatte angre. Thi Forordningen om Sand- flugt af 19. September 1792 bestemmer, at de Arealer, der indvindes ved Flyvesan- dets Dæmpning, skal tilhøre dem, der udfører Dæmpningsarbejderne. Ved denne udmærkede Forordning oprettedes jo Sandflugtskommissionerne, og under deres Ægide arbejdedes der nu videre paa at standse Sandflugten fra Mjø- lerne og Bjaalund og beskærme Sønder Bork Mærsk. I April 1801 opførtes det ny Værn af Mændene fra N. og S. Bork samt Henne, Lyhne, Kvong, Lydom og Vium; det gik fra Midten af Anerbjerge langt ud i Nordøst og var 14 Alen bredt. Modsat de tidligere Værn, var Nyværndiget opbygget af Sand, som beplantedes med Hjelmerødder, Marehalmfrø og sivartet Hvede, den sidste dog paa Digets Udside. Denne Beplantning lykkedes over al Forventning og roses i høje Toner af Sandflugtskommissionen, og fra 1801 anvendtes kun Pæle og Tangknipper, hvor Stormfloden havde gjort Skade paa Digerne eller Mjølerne; ellers blev Hjelmeplant- ningen brugt paa alle de mange ny Værn, der aarlig fra 1801 til 1829 opførtes, for- længedes eller udbedredes. Af disse er der kun Grund til at nævne det nyeste Værn, som 1806 opførtes fra Store Bjaalund (Midtmjølen) til Lille Bjaalund, afdæmmende S. Gødel. Dette Værn laa paa Lønne Ejendom; Lønneboerne vilde selvfølgelig ikke deltage i Arbejdet, men lod sig bevæge til at sælge Jord til det mod at faa 8 Dages Slæt i Sønder Bort Mærsk. Samtidig med, at Værnene byggedes og udbedredes, blev Klitterne tilplantede, fredede og dæmpede. I Sandflugtskommissionens Syns- og Indberetningsprotokol hedder det 16. September 1800: »at Sønder og Nørre Mjøl (derved maa i dette Til-