Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

101 fælde menes Mjølerne og Bjaalund) er tilplantede og gror godt«. Disse Klitter synes to Gange aarlig, og fra Aar 1800 maa de anses for at være fuldstændig dæmpede. Hvad man tilsigtede med Klitternes Træplantning og Værnenes Opførelse, naaede man i fuldt Maal: den stærke Sandflugt over Opfyldningen i Fjorden (Tip- pergrunden), som Wiborg beskrev, standsede fuldstændig, og der opvoksede omkring de gamle Miler og i Læ af Værndigerne store og frugtbare Enge, der snart naaede sammen som et stort Engdrag, hvoraf de nordligste Parceller gav rig Afgrøde alle- rede 1808, de sydligste 1811. Det var oprindelig samtlige Lodsejere i Sønder Bork Mærsk, som skulde vare- tage Hjelmeplantningen saa vel paa Anerbjerge og Værndigerne som paa Mjølerne, saaledes som det var bestemt i Klitmødet i Obling 1795. Men dette gav Anled- ning til Tvistigheder mellem Sønder Bork Sogns Beboere og de andre Lodsejere i Mærsken, — vi har set, at Lønne og Henne Sogn rent ud nægtede at deltage i dette Arbejde, — og den 15. Maj 1801 traf Sandflugtskommissionen for N. Horne Herred da den Bestemmelse, at Beboerne i Sønder Bork ene skulde passe Aner- bjerge og Værndigerne, medens de øvrige Lodsejere i Mærsken skulde tilplante Mjølerne.