Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ribe Amt.
Sandflugten i Ribe Amt har raset i Hundreder af Aar; det er umuligt at sige
bestemt, til hvilken Tid den begyndte, alt beror paa Gisninger.
Kirkerne i de nævnte Sandflugtssogne, Aal, Henne og Lønne, nævnes allerede
i Aaret 1340, men her tales endnu ikke om Sandflugt, saa at Klitterne den Gang
maa have været langt fra Kirkerne. 1687 omtales, at der ligger en stor Sandklit
et Bøsseskud fra Lønne Kirke og er næsten lige saa høj som denne. Denne Klit,
den saakaldte Lønnestak, ligger nu helt ind mod Kirken. Klitten maa den Gang
have været af de mindre farlige, siden den ikke er vandret mere end et Bøsseskud
i det Par Aarhundreder, fra 1687 til nu.
Omkring 1558 begyndte Besværingerne over Klitternes Tilstand at komme.
Saaledes kom der den 11/3 1558 Skrivelse fra Erik Rud til Kongen om, at Beboerne
i Ribe Lehn maatte faa Tilladelse til at slaa Klittag til Tækning af deres Huse,
jordgrave deres Husstolper, forskaanes for Gæsteri og faa Nedsættelse i deres
Landgilder.
Kongen svarede herpaa, at hvis der kom flere Besværinger, skulde han svare dem,
at med Hensyn til Klittag og Jordgravning af Huse skal det forholdes efter Reces-
sen; hvorledes der skal forholdes med Gæsteri, har Hr. Otto Krampen givet tilkende
paa Viborg Landsting.
Det Forbud, som Kongen henviste til, var udstedt af Christian den 3. i Aaret
1539 og forbød at slaa Klittag paa Jyllands Klitter. Paa den Tid har der rimelig-
vis været Skov flere Steder ud mod Havet. Pontoppidan skriver 1767 om Ribe
Amt:
»Man finder overalt tydelig Kjendetegn til, at her fordum har været betydelige
Skove. Ved Havsiden findes i Jorden hele Træer, Eg og Hessel, vendt med Toppen
mod Østen, hvoraf nogle ved Opgravningen har været saa friske og gode, at de ere
brugte til Husstolper. Vesten for Darum, Vilslev og Fårup Sogne skal paa en lang
Strækning, hvor nu Havet gaar, været en stor Skov, kaldet Skogum Skov, hvilket
Navn endnu tillægges et vist Sted ved Havsiden. Bedre op i Landet og i Hede Eg-
nen findes i Husene mest Gran- og Fyrretræer«.