Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bornholms Amt.
Om Klitarealerne ved Dueodden giver Prof. Warming nedenstaaende Omtale:
Det Klitareal, som findes ved Dueodden, og som i vest-østlig Retning har
en Udstrækning af 5—6 km, bærer mange smaa Træer og Buske. »Klitterne her
har skinnende hvidt Sand, der er »klingende« naar man gaar i det; dybe nydannede
Klitter og Driver har en usædvanlig og tiltalende Renhed. Havklitten er lav og staar
ud mod den ret smalle Strand med en af Havet brat afskaaret stejl Væg; den er
dækket af Marehalm og navnlig af begge Slags Hjelme. Sandflugt fra syd-
vestlige Vinde synes almindelig, Landklitterne har et fra dc vestjydske afvi-
gende Fysiognomi; ganske vist er de graa Klitter i Hovedsagen lig disse, Floraen
er den samme, men hvad der gør Terrænets Fysiognomi saa forskellig fra tilsvarende
jydske Klitomraaders, er dels de Bevoksninger af Tagrør og alenhøj Lyng,
der kan træffes i Lavningerne, dels navnlig det Ellekrat, som findes i disse; det er
tydeligt, at der har ligget lune Arealer fyldte med Ferskvandsdamme (af hvilke
endnu enkelte er tilbage), med Rørsumpe og frodigt Ellekrat, men Sandflugten har
helt forandret dette Omraade og ødelagt dets Plantevækst. Sandet vælter sig ved
sydvestlige Vinde ind over Landet og begraver Planterne; man ser Ellene, Birkene,
Pilene, Tagrøret staa i Sand til langt op paa Livet, og de er i mange Tilfælde ikke
kommet derfra med Livet.
Det er navnlig Poulsker Sogn, der har Flyvesand, som gør Skade. I en Præste-
indberetning fra 1624 skriver Præsten Jens Petersen: »I denne Sogn er større øde
Meilebakke fulde af Sand, som fordærver meget af næsLliggende Ager og Eng, paa
hvilken voxer om Sommeren Marhalm, som bruges til at tække med. Under dette
Sogn er et lidet Fiskerleje, kaldet Snogebæk, efter en Bæk derigennem rinder, som
gaar i Bugter som en Snoge, meget forarmede. Fællig fordærvede af Sanden som
overflyver Jorden«.
Som man ser er det regulære Flyvesandsodelæggelser; i Jordebogen fra 1G91
staar, at Hans Hansen kan intet betale fordi hans Gaard af Flyvesand er for-
dærvet.
Jens Berildsens Gaard af Flyvesand fordærvet.
Klitterne i Vestjylland. 9