Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

13 medens Strøm og Bølgeslag, der paa denne flade Kyst kun har ringe Kraft, til en Tid forhindrer den i at vokse i Bredde. Efterhaanden tilsander Løbet mellem Revlen og Land, og man har cla paa Stranden en typisk lille Rimme, samtidig med at Dannelsen af en ny paabegyncles udenfor. I Lavningerne mellem Rim- merne er der stadig fugtigt, Vegetationen bliver meget frodig, Humusdannelsen bliver stærkere og stærkere, jo mere man fjerner sig fra Kysten, og gaar endelig over til Tørvedannelse, først almindelig Kærtørv med (Trærester, senere, længst mod Vest, ude- lukkendeSphagnumtørv. Sandflugten vedbliver stadig fra Klitter i Nær- heden, fra Stranden eller fra ældre Rimmer, som Vinden blæser Huller i. Sandet fanges af Vege- tationen paa Rimmerne, medens en mindre Part aflejres i Dopperne, hvor det fordeles jævnt i den hurtig voksende Tørve- masse, og hvor man ved første Øjekast slet ikke bliver opmærksom paa det. Rimmerne er alt- Fig. 7. Martørv ved Lonstrup. saa ægte Kystfænome- ner og angive tillige Kystlinier; de er dannede over en Revle af Strandsand, der imidlertid er aldeles forsvindende i Forhold til Rimmens Hovedmasse, Flyve- sandet. Ogsaa N. og V. for det høje Plateau ved Raabjerg Kirke træffes lignende An- tydninger af de tidligere Kystlinier under Landets Hævning og Vækst, men da Rimmerne overalt i denne Egn er ødelagte ved Sandflugten eller helt bortblæste, har man kun Dopperne at rette sig efter. Mellem Starholm og Rannerød findes 1663 er angivet en Vester Lundholm, omtrent midt imellem Raabjerg By og Højen. Hvor om al Ting er, denne Gaards Beliggenhed tyder i alt Fald paa, at der i Gaar- dens Velmagtsdage ikke var Klitter paa denne Strækning. Det 1663 nævnte V. Lunelholm var allerede 1731 ødelagt af Sandflugt. I en i Rigsarkivet værende For-