Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

12 dekurvernes paa det orografiske Kort; men samtidig vise disse vestlige Doppers Beliggenhed og Retning, at Landet endnu i temmelig sen Tid, efter Doppernes Dannelse, maa have strakt sig betydelig længere ud mod Vest end i Nutiden. Endnu længere mod NØ. findes ingen Dannelser, der kunne angive den tidli- gere Kystform, før man naar ud til den yderste Spids af Landet Butleren, Grenen og Skagen, hvor et stort System dels af rimmelignende Sandrygge, dels af stenede Strandvolde angiver Oddens Vækst i de seneste Tider. Martørvens Underlag er paa de fleste Steder Strandsand, dog undertiden og- saa Ferskvandslag. Saaledes traf Japetus Steenstrup ved Spirbakke Mile et Mar- tørvlag, der i sit nederste Parti er graaligt af indblandet Kalk, og hvori han fandt Lag af Paludina impura. Ogsaa andre Steder underlejres Martørven af Ferskvands- kalk, saaledes NØ. for Studeli Rende. Ved Skiveren er saaledes Martørvens Un- derflade 12—43 M. o. H., ved Raabjerg Hvarre c. 12 M., tæt Syd for Raabjerg Stene 12,8 M., ved Studeli Rende 13,1 M., NØ. for Studeli Mile 11—12 M., ved Kannesteder 10,3 M., ved Hjortebakke 7,5 M., ved Engelsk Mile 6,5 M., ved Spir- bakke Mile 4,7 M. o. H., og videre ud mod Skagen endnu lavere, men stadig 2—3 M. eller mere over Stensletterne. Ogsaa andre Steder træffes paa Martørv, f. Eks. i Klinten mellem Lønstrup og Løkken ved Martørvbakker (Fig. 7) og ved Nørre Lyngby. De enkelte Sognes Beskrivelse. Uagtet man ikke kan fæste synderlig Lid til de gamle Kort af Resen fra 1677, og Pontoppidans Atlas 1763, saa kan man dog ved Sammenligning mellem disse Kort indbyrdes og Generalstabens Kort, sammenholdt med de kendte Oplysninger fra ældre Tider, danne sig et nogenlunde Begreb om Klitternes Forandringer og Van- dringer fra den Tid og til vore Dage. Skagens By og Sogn. Hverken paa Pontoppidans Atlas eller Resens Kort findes Klitter langs Ky- sten paa Nordsiden mellem gammel Skagen og Skagen; det er først paa Viden- skabernes Selskabs Kort fra 1793 at disse ses, de er altsaa Nydannelser, og deres ringe Højde mellem 3 og 5 Fod synes ogsaa at tyde herpaa. Endnu den Dagi Dag foregaar her Klitdannelser (Fig. 12). I Aaret 1394 omtales allerede Gaarden Lund, holm; Gaardbo mener, at den har ligget Vest for Højen, men paa Kortet fra Revlens Højde vokser mere og mere, medens samtidig Strømmen holder Lobet mellem Revlen og Land aabent endnu nogen Tid. Planter kommer hurtigt ud paa den smalle Sandrevle og trives godt her, hvor Søfuglene holde til i store Flokke. Den ny tilkomne Vegetation fanger nyt Flyvesand. Revlen vokser stadig i Højde,