Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

■HMMM 11 bjerg Mose, hvorfra Højden aftager overordentlig jævnt og regelmæssigt ned til den nuværende Strand. Dog trælles næsten ingen typiske Rimmer eller Dopper Øst for Frederikshavn—Skagen Landevejen, kun et Par Steder i det mellem Vejen og Havet liggende Terræn og langs Kysten ved Mundingen Kragskov Aa findes Tilløb til Rimmedannelse. Selv om Rimnierne er Kystdannelser, kunne de dog ikke betragtes som Strand- volde, baacle deres Indhold og Overfladeform taler derimod. I de talrige Tværsnit gennem Rimmer, fremkomne ved, at Vinden har blæst Huller i dem, eller ved Kul- tiveringer af Tørvedopperne, hvorved Sandet fra Rimmerne køres ud over Tørven, ses de at bestaa af rent, gult, stenfrit Sand uden Lagdeling og uden noget som helst Spor af Dyre- eller Planterester, og det samme gælder Bunden af Dopperne. Næsten altid ses i det øverste af Rimmerne en eller to ved Sand adskilte Muldstriber, der ligger omtrent konkordante med Rimmeroverfladen, og som angive, at i alt Fald den øverste Del af Rimmen er Flyvesand. Ofte er desuden Rimmens Skraaning ned mod Doppen meget stejl, særlig det nederste Stykke ned mod Doppens Bund, saaledes at Grænsen mellem Tørv og Sand kan staa meel en Vinkel paa over 45° (i flere Tilfælde ligger Sandet endog ud over Tørven), Forhold der er utænkelige for en af Havet opkastet Sandbanke eller for Sandrevler dannede langs Kysten under Havet. Alt tyder saaledes paa, at Flyvesandet har spillet en meget væsentlig Rolle ved Rimmerdannelsen, og at Rimmerne for største Delen bestaar heraf, hvor- for de ogsaa paa de geologiske Kort er aflagte som saadant. Da Rimmeclannelsen langs Kysten ved Aalbæk Bugt nu synes at være om- trent afsluttet, kan man ikke paa dette Sted faa noget paalideligt Indtryk af, hvor- ledes de ejendommelige Sandrygge er fremkomne, selv om det efter forskellige Om- stændigheder at dømme maa antages, at Flyvesand og den paa Kysten opskyllede Tang ere væsentlige Faktorer derved. Derimod foregaar Rimmeclannelsen endnu i Nutiden et andet Sted paa Vendsyssels Østkyst, nemlig Syd for de her beskrevne Kortblade, 5—7 km N. for Indløbet til Limfjorden. Nord og Øst for den store Høj- mose, Hals Mose, findes et betydeligt og veludviklet System af Rimmer og Dopper, der mod Øst naar helt ned til Stranden. Havbunden udenfor er flad, jævn og be- staar af stenfrit Sand. Langs Kysten ser man smalle af Bølgeslag og Strøm dannede Sandrevler, der dels ligger under Vandet, dels netop rager op derover; deres Afstand fra Kysten er nogle faa indtil en halv Snes Meter, Bredden gerne noget mindre. Den Tang, som af Havet skylles op paa Kysten, samles paa disse Revler, hvor den ved Bølgeslaget rulles sammen i lange Pølser. Ved Lavvande og Sandfygning langs med eller ud fra Kysten, fanges Sandet af den paa Revlerne samlede Tang, et System af brede, N.—S. gaaende Dopper, der dels fortsættes mod N. ud over Skjelstens Mile, dels drejer mod NV. og V. ud til Kysten mellem Hjortbakke og Spirbakke Mile, altsaa med Retninger, der fuldstændig stemmer overens med Høj-