Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

10 dringer, Kystlinien løb et Stykke inden for den nuværende fra Frederikshavn mod Syd over Sæby (hvor en smal, dyb Fjord strakte sig ind langs Sæby Aa) til Lyngsaa og Vorsaa. SV. for Vorsaa fandtes en bred Bugt, hvorfra lange, smalle Fjorde strakte sig op ad Aadalene i Vor Gaard Fladen. Langs Vestkysten fra Hirshals til Lønstrup løb Kystlinien noget indenfor den nuværende, og mellem Lønstrup og Fureby rimeligvis et Stykke udenfor Nutidens Kyst. Fra Fureby og Løkken naaede en stærkt forgrenet Fjord Nord paa til Sønder Lyngby, en anden og bredere strakte sig mod SØ. langs Klostergrøften til Klosterenge. Mod SSØ. løb et bredt Sund ind mellem Vren og Tise paa den ene Side og Ingstrup og Vester Hjermeslev paa den anden til den nuværende store Vildmose, som den Gang laa fuldstændig under Havet, og som ved brede Sunde langs Lindholm Aa, Rya og Syd for Jetsmark Bakkeø stod i Forbindelse med Limfjorden og med Jammerbugten. Mod Vest dannede Højlandet omkring Ingstrup, Saltum, Hune og Blokhus en eller to store Øer, Syd og Sydøst derfor laa nogle mindre Øer omkring Jetsniark, Øster Hoven, Bjerget o.s.v., men ellers var næsten hele den sydlige Del af Kortbladet Løkken dækket af Havet. Det store Sletteland, Skagens Odde, der fra den gamle Kystlinie langs Fo- den af Højlandet fra Skagen til Tversted strækker sig ca. 32 km (4% Mil) ud i Ha- vet mellem Kattegat og Skagerak, bestaar i Overfladen saa godt som udelukkende af alluviale Lag . . . De Sandmasser, som Strømmen transporterede langs Østkysten mellem Raa- bjerg-Banken og Pynten ved Frederikshavn, lagde sig ganske naturligt ikke helt ind i den dybe Bugt, der optages af den nuværende Gaardbosø, men som en Revle mellem de to fremspringende Punkter, saaledes, at der indenfor (V. for) dannedes en Lagune (Gaardbosø), der senere lidt efter lidt fyldtes med Saltvandsler og-Dynd, paa samme Maade som den dybe Fjord, der fra Tversted strakte sig mod SØ. langs Højlandet til henimod Frederikshavn. Paa den 0. for Gaardbosø dannede, flade Sandbanke er Overfladen imidler- tid af en ganske ejemdommelig Beskaffenhed, nemlig et System af parallelt løbende Sandrygge, de saakaldte Rimmer, der udgaar fra Egnen ved Jenned (34 G.), hvor Rimmer optræder som smalle, skarptformede Rygge mellem de flere Gange saa brede, tørvefyldte Lavninger, Dop per. Mod Øst i Jerup Hede forandres For- holdet, idet Rimmerne bliver brede og flade, medens Tørvedopperne de fleste Ste- der indskrænkes til smallere Render, saaledes at Tørven her som Overfladedannelse ikke indtager en saa dominerende Stilling som i det vestlige Parti. Om disse Rimmers Dannelse har Meningerne været meget delte. At Rimmerne er dannede ved at angive de tidligere Kystlinier, fremgaar tydeligt af hele Rimme- systemets Beliggenhed, Form og Retning samt af Højdeforholdene, idet de højst liggende Rimmer og Dopper findes mod Vest, fra Lyngshede og Syd paa over Raa-