Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

9 flugt, og først under Dannelsen af Martørvens øverste Lag, Højmosetørven, kan Flyvesandet spores. Dog synes Sandflugten, efter de ældste Efterretninger at dømme, først at have taget Overhaand i Begyndelsen af den historiske Tid, og talrige Steder er Ødelæggelserne ved Sandflugt endog af meget ny Dato. Grænsen mellem Flyvesandet og cle underliggende Dannelser angives i Reglen ved Tørvelag eller hyppigst ved et sort og fast sammenpresset Muldlag (Fig. 10). Hvor Flyvesandet igen blæses bort, kan dette Muldlag atter komme frem og danne Fig. 6. Martørvlag i Klitter ved Skiveren. Overfladen, og man kan undertiden genkende gamle Plovfurer og Vognspor deri. Noget lignende er Tilfældet med den Martørv, der ved Vinderosionen kommer til at ligge frit, og hvor man ofte har fundet velbevarede Spor af Heste og Kvæg. Amtets tidligere Udseende. Herom findes i »Danmarks geologiske Under- søgelse« 1. Række Nr. 3, interessante Oplysninger, der skrives saaledes som Landets Kystlinier i den aller ældste Tid: Under Litorina-Sænkningens Maksimum var det nordlige Vendsyssels Kystform vidt forskellig fra den nuværende. Landets Nord- kyst strakte sig fra Frederikshavn mod VNV. og NV. over K vissel langs Foden af de høje Bakker ved Vogn og Eskjær til Barkholt og Øster Tversted og derfra mod Vest over Ugerby til Pynten ved Hirshals. Østkysten viste ikke saa store Foran-