Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

8 Stensnæs findes 1—3 parallelt med Kysten løbende Klitrækker, der ganske vist langtfra have Rimmernes regelmæssige Overflade, men dog ved deres Form og Be- liggenhed betegner sig som Kystklitter, dannede umiddelbart ved de tidligere og den nuværende Kystlinie, maaske for en Del med Tangvolde som Grundlag. . . Da Klitternes Vandring og Sandflugten ofte gør stor Skade paa det Øst der- for liggende Terræn, har man ved Kunst fremmet Klitternes Bevoksning med Klitplanter, dersom nævnt binder Flyvesandet; af helt udækkede Klitter, »Miler«, findes derfor kun ganske enkelte tilbage, nemlig foruden de yngste Strandklitter kun nogle Klitter SV. for Skagen og den store Studeli Mile (36 F.). Ved denne sidste kan Vandringen endnu ved stærk Storm iagttages; mod Vest, paa Vindsiden, skraaner Klitten jævnt bølget ned mod den omgivende Slette, mod Øst, paa Læ- siden, er den stejlere, paa enkelte Steder med en Hældning af indtil 30°. 1 oppen, der ligger 41 M. o. H., 20—22 M. over den omgivende Slette, er jævn og flad, og baade her og paa Vindsiden ses Vindens Bølgeslagslinier i Sandet. Overfladeformen varie- rer, hvad Detaillerne angaa, uafbrudt, enhver stærk Storm forandrer Klittens Udseende, eroderer paa Vindsiden og ophober Sandet paa Læsiden. Klittens Van- dring mod Øst beløber sig gennemsnitlig til 8 M. om Aaret, snart mere, snart mindre. Klitternes Højde over det omgivende Terræn er meget variabel og afhængig dels af Tilforslen af Sand, dels af Vindstyrken og Læforholdene paa de enkelte Steder. I Reglen naar Klitterne ikke mere end 10—15 M. op over den omgivende Flade, enkelte ere dog højere, saaledes f. Eks. Studeli Mile, der naar 20—22 M. over Sletten. Ved en jævn Sandflugt, hvor Tilførslen af Sand er ringe, kan Flyvesandet lægge sig som et ensartet Dække over hele Egnen uden nogen Klitdannelse, undertiden kan endog Græsvæksten følge med, saaledes at der fremkommer ct meget tykt, men temmelig sandet Muldlag, som f. Eks. paa Vestkysten mellem Lyngby og Fu- reby Kirker. Paa andre Steder, selv i Egne hvor Sandflugten er meget stærk, kan der foregaa en Erosion, idet ikke alene det tidligere Flyvesandsdække blæser bort, men endogsaa noget af den ældre Sandbund bortføres; Vinderosionen standses i saa Tilfælde først af Grundvandet eller af Sten- og Gruslag (Dannelsen af de flade Sandsletter mellem Klitterne og af Stensletterne). Fremkommer der ved Vinderosionen Sten, blive disse i Reglen stærkt paavirkede af Flyvesandet og faa enten en blank poleret Overflade eller slides stærkere af Sandet, hvorved de faar de karakteristiske ofte beskrevne, regelmæssige og skarpkantede Former. I mange Tilfælde er Flyvesandet aflejret over meget unge Dannelser eller har endog ødelagt Bygninger o. lign., hvorved man faar en Aldersbestemmelse for disse Klitter. Paa den vestlige Del af Skagens Odde hviler Flyvesandet for en stor Del paa Martørv (Fig. 6). Under de daværende Tørvemosers Dannelse, der i Følge Oldsagsfundene fandt Sted i Bronzealderen, var denne Egn omtrent fri for Sand-