Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hjørring Amt.
Flyvesandet i Hjørring Amt. I »Danmarks geologiske Undersøgelser«
ved A. Jessen 1899 skrives herom (Side 8):
Flyvesandet er hovedsagelig knyttet til de nuværende Kyster og saaledes for
en stor Del en temmelig ung Dannelse. Der er dog Rimelighed for, at Sandflugt
er et Fænomen, der i denne Egn er lige saa gammel som Landet selv, og særlig synes
der i Slutningen af Istiden, inden Sandbakkerne dækkedes af en kraftig Vegetation
og Muld, at have været de bedste Betingelser til Stede derfor. Større Klitter fra denne
Tid findes dog næppe, hverken inde mellem Bakkerne eller langs de daværende
Kyster, og et jævnt Flyvesandsdække, der ikke danner fremtrædende og karak-
teristiske Former i Terrænet, har man, da der intet Muldlag fandtes, ikke Midler
til at adskille fra det paa primært Leje liggende Sand. Alderen af de enkelte Flyve-
sandspartier, der tindes inde i Landet, kendes ikke, dog synes de ikke at være let
gamle. Senere hen i Tiden, f. Eks. ved Litorina-Sænkningens Maksimum, har Fly-
vesandsdannelsen været ubetydelig; virkelige Klitter langs Litorinahavets (Sten-
alderhavets) Kyster og stammende fra denne Tid har ikke kunnet paavises, skønt
man skulde synes, at Betingelserne for Klitdannelse den Gang paa mange Steder
maa have været lige saa gode som i Nutiden. Først under den første Landhævning
og indtil Nutiden spiller Klitdannelsen en større Rolle. Sandflugten paa Skagens
Odde maa siden den Tid antages at være fortsat, men naaede dog først en større
Udvikling i meget sen Tid, efter at det nydannede Land var blevet dækket af Skove
og Moser.
Flyvesandet er svagest udviklet paa Landets Østkyst, hvor det er indskrænket
til Lavlandet N. og S. for Sæby. Paa Nord og Vestkysten indtager det derimod
meget betydelige Arealer.
" Hvor Sandflugten ikke er altfor stærk, vil den Genstand, hvorom Flyvesandet
oprindelig samlede sig, ogsaa vedvarende give Flyvesandsbanken sin Karakter og
Form. Dette har saaledes været Tilfældet med Rimmerne, hvis i Reglen skarpe og
retlinede Rygform minder om de Strandrevler og langvolde, hvorom de ere dannede.
Noget lignende genfindes paa Østkysten S. for Sæby, hvor der mellem Solsnæs og