Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
 Hjørring Amt. Flyvesandet i Hjørring Amt. I »Danmarks geologiske Undersøgelser« ved A. Jessen 1899 skrives herom (Side 8): Flyvesandet er hovedsagelig knyttet til de nuværende Kyster og saaledes for en stor Del en temmelig ung Dannelse. Der er dog Rimelighed for, at Sandflugt er et Fænomen, der i denne Egn er lige saa gammel som Landet selv, og særlig synes der i Slutningen af Istiden, inden Sandbakkerne dækkedes af en kraftig Vegetation og Muld, at have været de bedste Betingelser til Stede derfor. Større Klitter fra denne Tid findes dog næppe, hverken inde mellem Bakkerne eller langs de daværende Kyster, og et jævnt Flyvesandsdække, der ikke danner fremtrædende og karak- teristiske Former i Terrænet, har man, da der intet Muldlag fandtes, ikke Midler til at adskille fra det paa primært Leje liggende Sand. Alderen af de enkelte Flyve- sandspartier, der tindes inde i Landet, kendes ikke, dog synes de ikke at være let gamle. Senere hen i Tiden, f. Eks. ved Litorina-Sænkningens Maksimum, har Fly- vesandsdannelsen været ubetydelig; virkelige Klitter langs Litorinahavets (Sten- alderhavets) Kyster og stammende fra denne Tid har ikke kunnet paavises, skønt man skulde synes, at Betingelserne for Klitdannelse den Gang paa mange Steder maa have været lige saa gode som i Nutiden. Først under den første Landhævning og indtil Nutiden spiller Klitdannelsen en større Rolle. Sandflugten paa Skagens Odde maa siden den Tid antages at være fortsat, men naaede dog først en større Udvikling i meget sen Tid, efter at det nydannede Land var blevet dækket af Skove og Moser. Flyvesandet er svagest udviklet paa Landets Østkyst, hvor det er indskrænket til Lavlandet N. og S. for Sæby. Paa Nord og Vestkysten indtager det derimod meget betydelige Arealer. " Hvor Sandflugten ikke er altfor stærk, vil den Genstand, hvorom Flyvesandet oprindelig samlede sig, ogsaa vedvarende give Flyvesandsbanken sin Karakter og Form. Dette har saaledes været Tilfældet med Rimmerne, hvis i Reglen skarpe og retlinede Rygform minder om de Strandrevler og langvolde, hvorom de ere dannede. Noget lignende genfindes paa Østkysten S. for Sæby, hvor der mellem Solsnæs og