Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

15 ikke utroligt'. Albert Bremen omtaler 1650 »at der vokser Skov til en Mil’nær Skagen«. »1564 blev det befalet, at bygge et Vippefyr paa Skagen, og de omkringboende Lehnsmænd fik Befaling til at afhugge i Skovene saa meget Brændeved, som til denne Lampe behøvedes, og det til Skagen henføre; somme 50 Læs, andre 100 Læs, men nogle 300 Læs. Ved Skovenes Aftagelse blev denne Lampe for kostbar at under- holde med Træ og Brænde, og 1650 blev der bygget et Fyrtaarn, hvor der blev fyret, med Kul«. Det er troligt at denne lille Skov ved Raabjerg er blevet odelagt ved, at den har maattet levere en stor Del Ved til Fyret. I Aaret 1546 ved man med temmelig stor Bestemthed, at der ikke fandtes Sandflugt af nogen Betydning ind imod Skagens Vesterby. Herudfor laa en stor Sø, som kaldtes Hofsio, og som rimeligvis har opfanget Sandet i mange Aar, da den har været meget dyb. Ifølge Kancelliregistranter af 1546 ses det, at Skagens Borgere fik Ejendomsret til deres By, fri Græsgang og Uddrift paa Hofsio Gaard og Grund med al dets Tilliggende, med Undtagelse af de Egne, som nu ligger under Toldergaarden, som Niels Ifversen, ibd. Som det fremgaar heraf, var der Mark og Enge helt ned imod Kirken, rimeligvis der, hvor nu Damsted Klit ligger. Det var sikkert først, da Beboerne saa deres Kirke truet, at de for Alvor be- gyndte at tænke paa ekstra Foranstaltninger for at frelse deres By. Der blev fore- slaaet at der skulde sættes et Plankeværk omkring Byen, dette skulde saa ligesom en Sneskærm opfange Sandet, dette vilde jo blive en hel ny og ukendt Maade at hindre Sandflugten paa. Der blev skrevet meget frem og tilbage om dette Planke- værk, som skulde koste 3000 Rdl., det var til Enkeltheder bestemt, hvor det skulde sættes, hvor tykke og hvor høje de enkelte Planker skulde være, hvorledes Arbejdet skulde udføres, og hvordan Pengene skulde komme ind. Regeringen havde Betæn- keligheder, henvendte sig til Sandflugtskommissær Viberg, der ikke var stemt for Planen, men skrev til Regeringen 1794, at han indstillede: »at det Plankeværk, som skulde koste 3000 Rdl. og tjene til at beskytte Byen, ikke nyttede; men fore- slog i dets Sted at udsaa 500 Tdr. Vipper, samt Hullerne tilplantede, hvorved Byen sikkert kunde reddes. Dette Arbejde vilde koste 10 Dages Arbejde for en Kone og en Dreng af de 150 Familier i Hojen og Skagen. Der anlægges Klitter paa 100 Alens Bredde«. Dermed faldt Plankeværket til Jorden, og det var vel ogsaa tvivlsomt, om et saadant 2 Alen højt Plankeværk kunde have reddet Byen. Det viste sig jo ogsaa, at Byens Huse i alt Fald blev reddet for Sandflugt, selv om det jo nok kunde ønskes, at Klitten ikke havde naaet slet saa langt ind mod Byen, som Tilfældet blev. Denne »Anlæggelse af Klitter« i 100 Alens Bredde bestod rimeligvis i at samle Sandet i Klitter. Man kan deraf slutte, at Sandet har ligget udbredt som en jævn Flade over det hele, og heri er saa plantet Klittag i Bælter paa 100 Alens Bredde, er Klit- taget saa kommet i Vækst, er der atter plantet ovenpaa, og saaledes er efterhaanden