Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

16 de Klitter dannede, som omgive Skagens By mod Nord, hvoraf den, der ligger bag Byen, netop har denne Bredde. 1795 nedsattes en Kommissionsforretning til at undersøge Forholdene ved Ska- gen. Denne kom til det Resultat, »at Klitterne i Nærheden af Højen og vesten for samme vare godt tilgroede og bevoksede med Klittag, fordi Beboerne i nogle Aar havde fredet samme. Dog fandtes der et Gab, Knob-Gabet kaldet, kommende lige fra Havet og som har formeret store Sandmiler, som kan gøre Skade og true med at ødelægge Skagens Mark. Dette Gab bør lukkes med et Gærde af Fyrre-Træer og Brædder paa 1 % Alens Længde.« Som det ses, var allerede den Gang Opmærksomheden henledt paa et saadant Gab i Klitrækken mod Havet, der den Gang mentes at kunne »formere Sandmiler«. Ved Dannelsen af de store Stensletter, som forhen er nævnte som saa almindelige i Omegnen af Skagen, omtales ogsaa disse Gab som Aarsagen til at disse Stenslet- ter er fremkomne, idet Vinden her har blæst Sandet bort med stor Kraft lige ned til Stenen, netop fordi den med stor Styrke blev presset igennem et saadant Gab. Om Klittens Tilstand 1828 skriver Brink Seidelin: »Fra Ruinerne af Skagens gamle Kirke til Raabjerg Sogn er en sammenhæn- gende Strækning af 3000 Tdr. Land aldeles aabne Sandmiler, hvoraf ingen endnu har kunnet ladet sig beplante, belagt med 36 store Sandmiler, af hvilke de største har Navne efter de nedenfor liggende Huse. Et Areal af Skagens Sogn ei beplantet, og af disse er som de betydeligste at mærke: Tornbakken, Vesten for Transtederne 77 Td. Ld., Klædebakken ved den nordre Strand, stødende op imod Raabjerg Strand af samme Størrelse, Graaris paa Vejen fra Skagen til Højen 428 Td. Ld., Nordstens Klit fra Højen langs Stranden 620 Td. Ld.« I intet andet Sogn har Klitterne givet Anledning til saadan Forstyrrelse og Omvæltning som i Skagens Landsogn, Byen Kandestederne er saaledes flyttet 3 Gange formedelst Sandflugt, først laa den, hvor den nu ligger, umiddelbart ved Ha- vet, saa flyttedes den længere ind i Landet, blev saa atter fortrængt af en Klit, og flyttedes saa igen tilbage til den Plads, hvor den nu ligger, meel Klitter klods op ad Husene. . Af Levninger fra Fortiden skal nævnes Egekrattene, disse er rimeligvis ev- ninger fra gamle Egeskove, der er ødelagt af Sandflugt, men som enkelte Steder dog endnu bevarer Livet. Raabjerg Sogn. I Følge Pontoppidans Atlas tilintetgjordes Raabjerg Sogn af Flyvesand omkiing Aaret 1670. Der findes Klitter overalt i Sognet, kun en Strækning fra Kirken til Kattegat er fri for Sand; der hvor Byerne Lodskovad og Bunken ligger- Det er sikkert Præstegaardssøen og Troldkær, der har opfanget Sandet. I 1793 var Irold- kær i alt Fald endnu en Sø, selv om den kun var lille, ikke større end den nuværende