Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

_____ ________________________ Tvivl, absolut ikke anvendes, idet der her er altfor stor Risiko forbundet med at slaa af paa Fordrin- gerne overfor Cementen. Sandet. Sandet eller Gruset skal være skarpt og grov- kornet og frit for fremmede Indblandinger, særlig Ler, i skadelig Mængde. Det grove Grus giver en betydelig stærkere Beton end det fintkornede, og grovt Bakkegrus er langt at foretrække fremfor Strandsand, der hyppigst frem- kommer i ret fintkornede Kvaliteter. Ved Forsøg, foretaget over Trækstyrken, har det f. Eks. vist sig, at naar fint Sand viste en Træk- styrke paa ca. 6—12 kg/cm2 (Kilogram pr. Kvadrat- centimeter), opnaaedes der med grovt Sand en Styrke paa ca. 20 kg/cm2. For Trykstyrkens Vedkommende forholder Sagen sig paa lignende Maade; ved Forsøg foretaget med Grusbeton 1 : 3, støbt henholdsvis med Anvendelse af grovt Bakkegrus og ret fint Strandsand, fandtes som Resultat efter 28 Dages Hærdning: Grovt Bakkegrus..........(1:3), Knusningsstyrken 464 kg/cm2 Strandsand (ret fint)......(1:3), — 233 '__ Va Bakkegrus-pVa Strandsand (1:3), — 328 __ Disse Tal viser tydeligt det grove Grus’s Over- legenhed overfor det fine. Er man imidlertid henvist til at benytte Strand- sand, maa det erindres, at dette i Reglen meget vel kan fremskaffes i grove Kvaliteter, naar det blot bestemt forlanges paa Arbejdspladsen. Grunden, hvorfor det fine Sand giver en svagere Beton end det grove, er let at forstaa, naar man betænker, at hvert enkelt Sandskorn i den færdig- blandede Mørtel skal være omgivet med en Cement- hinde for at de enkelte Korn skal kunne binde til hinanden; og jo finere Sandskornene er, desto større er den samlede Overflade af Kornene og desto mere 63