Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 23 — men heller ikke noget af det, hvis Anvendelse blot er mulig eller sandsynlig. Naar der udkræves saa meget for til Fuldkommenhed at udruste en Haandværker i Konkurrencekampen, saa kan vi straks sige os selv, at hvad vi end gjør, vil den umiddel- bare Uddannelsesperiode dog altid være utilstrækkelig til at naa det fulde Resultat. Men hertil skal vi komme tilbage i det næste Kapitel. Den umiddelbare Uddannelse bør endvidere have til Maal at give Haandværkerne Udviklingsdygtighed. Det er jo nem- lig saaledes, at Konkurrencekampen foregaar paa en stadig vekslende Kampplads; intet er saa omskifteligt som de Ele- menter, der virker ind i denne Konkurrencekamp. At ud- ruste Haandværkeren til at optage Konkurrencen i Øjeblikket, det er intet; lian maa forstaa at indrette sig efter Forholdene, at glemme hvad han har lært for at passe sig til efter en ny Tid. Det er i Haandværksfagenes Udviklingssmidighed, man maa se Pantet paa deres Levedygtighed; følgelig maa det være Hovedformaalet for Haandværkernes faglige Uddan- nelse at fremme denne Udviklingssmidighed. Det er i Ung- dommen, man kan naa et saadant Maal gjennem Opdragelse; Anledninger til at anvende det lærte vil senere frembyde sig af sig selv. De foregaaende Betragtninger har bragt mig til den Over- bevisning, at en god faglig Uddannelse ikke kan naas uden ved Samarbejde mellem flere forskjellige Institutioner. Der maa praktisk Arbejde til for at udvikle den tekniske Færdig- hed og for at klargjøre Fagets økonomiske Forhold, og der udkræves teoretisk Undervisning for at lære at kjende Vil- kaarene for et heldigt Udfald og de Biomstændigheder, der støtter det. En dygtig Haandværksmester, nidkjær og vel uddan- net, vilde kunne forene Lærerens og Læremesterens Funk- tioner, hvis han da havde Lyst og Tid dertil. Men vilde han kunne være alsidig? Hvorledes skulde han kunne lære Ele- verne at udføre saadanne Arbejder, som han ikke modtager Bestillinger paa, fordi de ligger udenfor hans Kundekreds’s Forbrug? En Fagskole kunde tillade sig at være alsidig i sin theore- tiske Undervisning og maaske ogsaa i sine praktiske Øvelser;