Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 25 — visning trænger imidlertid til et udfyldende Element for at naa til Toppunktet: at tilvejebringe Udviklingssmidigheden. Hvor- ledes og hvornaar skal man tilvejebringe det? Her synes Fagskolen (Skoleværkstedet) at være det mest anbefalelsesværdige og sikreste Middel. Det griber først ind henimod Slutningen af Uddannelsesperioden og uden at træde i Stedet for noget af de to andre Elementer; thi det bør være en Forudsætning, at Lærlingen vedbliver at udføre praktisk Arbejde under normale Konkurrencevilkaar samt at drive sine Studier over Kunst, Kemi og Bogholderi, samtidig med at Fagskolen udvider hans Syn paa Fagets Omraade. Fagskoler, som benyttes paa denne Maade, vil ikke frem- byde de Ulemper, der nødvendigvis klæber ved Skoleunder- visning, nemlig at bringe Lærlingen under abnorme Forhold og vedligeholde skadelige Illusioner hos ham. Lærlingen vil nu gjennem sit daglige praktiske Arbejde kjende Tidens Kon- kurrenceforhold ; han vil blot indøve sig yderligere med en mulig Omdannelse af Faget for Øje. I Skoleværkstedet kan han tilvirke andre Ting end netop dem, der begjæres af lians Mesters Kunder, eller han kan frembringe de samme Ting ved Hjælp af en anden teknisk Metode. Dette Arbejde er maaske »fingeret«, men Eleven vil have Forudsætninger for let at forstaa, hvorledes det kan gjøres nyttigt i Forretnings- livet, og hvad der er det vigtigste af alt: han vil ikke kunne undgaa at forstaa, hvad der er det fingerede ved den Øvelse, han har for. Den theoretiske Undervisning vil, samtidig med at understrege all dette, ende med at vænne ham til at tænke sig Muligheden af Omdannelser og forberede ham til at drage Fordel deraf i rette Øjeblik. Derfor bør Undervisningen paa dette sidste Stadium ledes af Praktikere, som selv er med i Konkurrencekampen. Deres Opgave skal være at give det sikre Overblik, som sætter i Stand til at skelne mellem det, som er Sandhed i Dag, og det, soin var det i Gaar eller vil blive det i Morgen — til at bøje den almindelige Regel efter de tilfældigt opstaaende Kravs Bud. Saaledes skulde den Ordning af Haandværkeres faglige Uddannelse være, som efter min Mening vilde udvikle deres Konkurrenceevne til den højeste Fuldkommenhed. Men jeg mener ikke, at den nogetsteds er virkeliggjort i sin Helhed eller under den Samvirken af alle Grundelementer, som først vil sætte den i Stand til at udøve sin fulde Nyttevirkning.