Kend Dit Skib

94 sætter efter bestemte vedtagne Regler et Minimums-Fribord for hvert Skib. Der er udarbejdet Tabeller, som viser Fri- bordet for bestemte Typer; ethvert Skib bliver i Følge sin Bygningsmaade henregnet til en af disse Typer eller en Blan- ding af to Typer og bliver tildelt et dertil svarende Fribord. Skibe med stor Længde i Forhold til Dybde vil, naar de er lastet med lunge Ladninger, være udsat for overordent- lige store bøjende og vridende Kraftpaavirkninger. I Sær- deleshed vil dette være Tilfældet, naar de arbejder i haardt Vejr i Søen. Derfor er Skibe bleven delt i Typer og Klasser efter de- res konstruktive Styrke, og skønt Navnene paa de forskellige Typer ofte høres og bruges, bliver de ofte misforstaaet. Hver Klasse er igen inddelt i Underklasser. Med »100 Al« Lloyds förstaas saaledes, at Skibet er bygget til højeste Klasse og efter de Fordringer, der stilles til den Type Skibet har. 95, 90 og 80 A er lavere Klasser, (1er stilles mindre Fordringer med Hensyn til Styrke end til 100 Al. Til Gengæld bliver der tildelt saadanne Skibe et større Fribord, som Følge deraf bærer de mindre Dødvægt. 1. Den stærkeste af alle Typer er den, som gaar under Betegnelsen »Tredækket«. Det er den Type, som bærer den største Dødvægt med det mindste Fribord. I Middelspant- tegningerne 45—51. hvor Tilvæksten i konstruktiv Styrke vi- ses med Skibets voksende Størrelse, har vi benyttet denne Type. Skibe med et eller to Dæk kan godt henhøre til Tre- dæks-Typen med Hensyn til Bygningsstyrke. 2. Med Ladninger, som fylder Rummet, var der i mange Tilfælde umuligt at faa denne Skibstype tilstrækkelig agter- over, begrundet paa, at Tunellen oplager en Del af Agter- rummet; man greb saa til den Udvej at løfte en Del af Ag- terdækket fire Fod. Derved fremkom en Type, som gaar under Navnet »raised quarter deck« (se Fig. 66). Disse Skibe er egentlig talt en Forening af lo forskellige Skibe, hvor hver Del for sig er bygget efter det en-, to- eller tredækkede Skibs Regler. Dimensioner af Bundstokke, Spantevinkler etc., bestem- mes efter Spantetallet taget til Hoveddækket. Alle Spante- vinkler og hvert andel Kontraspant føres helt op til det løf- tede Agterdæk. Hvor mange Bjælkelag og Siringere, der skal være i Agterlasten, samt til hvilken Højde hvert andet Kon-