Kend Dit Skib

116 tret blev draget saa langt ud i den krængende Side, at Stabili- tetsmomentet atter blev rettende. Ved den nævnle forøgede Krængning kan det godt tænkes, at den lodrette Linje Ira Opdrifscéntret vilde skære Dimetralplanet ovenover Tyngde- punktet, hvorefter Skibet atter vilde ligge i stadig Ligevægt og have positiv Metacenlerhøjde. Dette 1 ilfælde indtræffer ofte i trælastede Skibe, som fører høj Dækslast. Falder Meta- centret sammen med Tyngdepunktet, ligger Skibet i ligegyldig Ligevægt, der er da ingen Arm til Stede og følgelig heller intet Stabilitetsmoment. Stivhed og Rankhed (Stiff and tender). Fig. 77 udviser, at der til en stor Metacenterhøjde svarer en lang rettende Arm, som giver Skibet et stort Stabilitetsmoment. Skibet gør da stor Modstand mod Krængning og siges at være »stift«. Er Metacenterrøjden derimod lille, bliver Armen kortere, som Følge deraf Stabilitetsmomentet mindre; Skibet gør da kun ringe Modstand mod Krængning og siges at være »rankt« eller »kildent«. Metacentrisk Stabilitet (Metacentric stability). Den Sta- bilitet, som udledes af Metacenterhøjden MG benævnes »meta- centrisk Stabilitet«. Er MG bekendt og Krængningen lille (ikke over 10—12"), kan Armen i Stabilitetsmomentet findes ved at multiplicere MG med Sinus af Krængningsvinklen, denne betegnes i Al- mindelighed ved 0 (det græske Bogstav »Theta«) og denne Betegnelse vil vi for Kortheds Skyld benytte. Stabilitetsmo- mentet er altsaa Armen GZ multipliceret med Deplacementets Vægt. Er Armen angiven i Fod og Deplacementet i Ions, faas Stabilitetsmomentet i Fodtons. Vi vil nu undersøge Punkterne B, G og M-s Beliggenhed. Opdriftscentret B er altid Deplacementets Tyngdepunkt, og saalænge Skibet ligger paa ret Køl, er det, ved en given Anledning, altid et fast Punkt, hvis Plads kan findes ved Be- regning. Metacentret M er ligeledes for hver særskilt Am- ning et fast Punkt, naar Skibet ligger paa ret Køl, dets Af- stand fra Punktet B kan ogsaa findes ved Beregning. Mela- centrets Højde over Opdriftscentret findes ved al dividere Vandlinjeplanets Inertimoment med Deplacementets Rumfang (Volumen). MB er altsaa = -, hvor I er Inertimomentet og V Deplacementets Volumen.