Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Disse Kendsgerninger er:
1. at god Metacenterhøjde alene ikke er nogen Garanti for
gode Stabilitetsforhold;
2. at et godt Fribord alene heller ikke er nogen Betryggelse
i saa Henseende;
3. at, skønt en vis Metacenterhøjde i et givet Tilfælde kan
være passende fof et bestemt Skib ved et bestemt Dyb-
gaaende, saa kan den samme Metacenterhøjde være util-
strækkelig ved et andet Dybgaaende, og selv om det var
muligt at opnaa samme rettende Stabilitetsarme under
samme Krængningsvinkler, saavel naar Skibet var lastet,
som naar det var ballastet, saa vilde dog Stivhedsmonien-
terne være vidt forskellige i hvert af disse Tilfælde.
Samme Metacenterhøjde ved forskelligt Dybgaaende (Si-
milar metacentric heights at different draughts). Et Blik paa
Kurverne Nr. 5 og 18, Fig. 87 i 1ste Afsnit vil anskueliggøre
dette Forhold. Kurven Nr. 5 er for et lastet kasseformet Skib
100 Fod langt 30 Fod bredt med 10 Fods Dybgaaende og 5
Fod Fribord og med en Metacenterhøjde af 6,2 Fod. Tyngde-
punktet ligger 6,3 Fod fra Skibets Bund. Kurve Nr. 18 er
for et lignende Skib af samme Længde og Bredde, men
Skibet er i Ballast og ligger kun 4 Fod dybt, hvorimod det
har et Fribord paa 16 Fod. Metacenterhøjde« er som det
første Skibs 6,2 Fod og Tyngdepunktet ligger 14,5 Fod fra
Bunden.
Tages Metacenterhøjden og Fribordet som de eneste Vej-
ledere, synes det sidste Skib at besidde den største Stabilitet,
men en Sammenligning af Kurverne giver et andet Resultat,,
og viser os tillige, at jo højere Tyngdepunktet ligger i et Skib,
der har en vis Metacenterhøjde og et vist Fribord, desto min-
dre vil den Krængningsvinkel være, ved hvilken en lodret
Linje gennem Opdriftscentret skærer Skibets Diametralplan
under Tyngdepunktet. Da Stabilitetsgrænsen ligger ved den
Krængning, hvor ovennævnte lodrette Linje gaar gennem
Tyngdepunktet, har det sidste Skib altsaa tillige en mindre
Stabilitetsildstrækning, hvilket Kurverne 5 og 18 ogsaa ud-
viser.
Krængning, foraarsaget af Vindens Tryk paa et Skibs
Sejlareal (Wind pressure). Fig. 90 i 1ste Afsnit viser Sta-
bilitetskurven for en Bark ballastet med 112 Tons Ballast.