Kend Dit Skib

179 Længden er 270 Fod, Bredden 41 Fod, Fribord Fod, Metacenlerhøjden 2,9 Fod. Déplacements er 1390 Tons og Maksimums Stabilitetsarmens Længde ved 18° Krængning er 0.69 Fod. Det reitende Stabilitetsmoment er derfor ved denne Krængning 1390 X0,69 = 959 Fodtons. Stabiliteten forsvin- der ved den forholdsvise lille Krængning af 34°. Saavel Maksimumsarmen som Stabilitetsudstrækningen ior Barken er overordentlig ringe, og Virkningen af en pludse- •g Vindbyge paa det svært riggede Skib med mange Sejl sat, 11 let at forudse. I lastet Tilstand med kun 5'/2 Fod Fri- 4.000 Tons Deplacement og et meget lavere liggende jngdepunkt ved samme Metacenterhøjde, vilde det samme ‘ kib have længere Stivhedsarme og meget større Stabilitets- moment og tillige mege større Stabilitetsudstrækning. Ballastens Mængde og Anbringelse (Amount and arrange- ment of ballast). Betragter vi os som det sidst omtalte Skibs "rer og skal tage praktisk fat paa den Opgave at ballaste kibet, saa maa vi gaa ud fra, at Skibets Konstruktør eller ygmester liar underrettet os om, at en Metacenterhøjde paa l od i lastet Tilstand med 4,000 Tons Deplacement vi] sælte vprt Skib i udmærket sødygtig Stand. Er Skibet i Ballast, "I 500 Tons anbragt i Rummet frembringe den samme Meta- ’‘■nterhøjde ved et Deplacement af kun 2000 Tons. Ved en flængning af j0° vil den rettende Stabilitetsarm være «M X sin 0 eller 3 X 0,1736 = 0,52 Fod. Med Hensyn til Stabilitetsarmens Længde, da vil denne '<><1 io" Krængning praktisk taget være ens for Skibet saavel ^aar det er lastet, som naar det er ballastet, men det rettende -tabilitetsmoment er : »Stabilitetsarmen multipliceret med eplacementet«. Naar Skibet er lastet er det rettende Mo- dent saaledes 0,52 X 4000 = 2080 Fodtons, hvorimod det i «allast kun er 0,52 X 2000 = 1040 Fodtons, hvilket kun er <el halve af det lastede Skibs rettende Moment. Det er klart, a 1 Ballast vil Skibet med samme Sejlareal og samme Vind- s'.yrke krænge over til en meget større Vinkel, end naar det er lastet; desuden vil en pludselig Vindbyge frembringe næsten <<n dobbelte Krængningsvinkel, end der vil fremkomme ved et stadigt Tryk. Der er altid mest Bevægelse i Vandet i eller nær ved ” geoverfladen, det har vi set i det foregaaende Afsnit, det pr^Or VI’ at f°ruden Vindens Tryk vil Skibet, naar •'gger let paa Vandet, i højere Grad være underkastet 12*