Kend Dit Skib

210 Lad f. Eks. Fig. 112 fremstille et Skib, hvori intet Skod findes, til al forhindre Ladningens Forskydning, men Rummet var fuldt af løst Korn ved Rejsens Begyndelse. Selv med Rummene fyldte, vil Skibels Bevægelser i Søen ryste Lad- Fig. 112. Et Skib med Ladningen forskudt. ningen sammen, og efterhaanden opstaar der et toml Rum øverst i Skibets Lastrum. Anlager vi, at Skibet derfter er udsat l'or svær Slingring, vil det let faa svær Slagside, derved at Ladningen forskyder sig (som vist i Fig. 112). Dette er ofte sket, og har i mange Tilfælde medført, at Skibet aban- doneredes. Hvorledes Ladningens Forskydning paavirker Stabiliteten, vil vi nu paavise. Tidligere laa Tyngdepunktet G i Skibets Diametralplan, men nu er der, som vi ser i Fig., fremkommen lo Kiler. Kilen xAB var før fyldt med Korn, nu er den tom, og Kor- net ligger om Styrbord i Kilen xCD. Tyngdepunktet har der- ved forandret Plads i Skibet, det er flyttet i samme Retning som den forskudte Ladning. Lad os sige, at den Kile af Korn, der er skudt over lil Styrbord, vejer 40 Tons, og at Afstanden fra Kilens oprindelige Centrum til det nye er 20 Fod, samt, 40X20 at Deplacementsvægten er 3000 Tons, da faar vi "gQQQ- = 0,26 Fod, som er det Stykke, Tyngdepunktet har bevæget sig ad Styrbord til, i en Retning parallel med den Linje, der forbinder Kilernes Tyngdecentrer, i Fig. fra G. til Gv Stabilitetsarmene vil nu være kortere gennem hele Sta- bilitetens Udstrækning. Ligger Skibet i Ro med den Slagside, det nu har, er del tydeligt, at det endnu besidder nogen Sta-