214
højden. I nder den sidste Del af Rejsen var Dækslasten des-
uden bleven gennemtrukket af Regn og Søvand, som gjorde
den lungere, hvorved Tyngdepunktet for hele Systemet
yderligere løftedes, indtil det tilsidst faldt sammen med eller
endog hævede sig over Metacentret. I sidste Tilfælde vilde
der opstaa en krængende Arm, og Skibet krængede over, ind-
til denne krængende Kraft atter ophævedes ved Nedtrykning
af en ny Opdriftskile. Skibet var nu praktisk taget i samme
Tilstand som Cylindren i Fig. 98, undtagen for saa vidt, at
ved Nedtrykningen af en Kile voksede de rettende Stabilitets-
aniie igen, og derved standsedes yderligere Krængning.
Grunden (il. at Skibet gik fra den ene Side til den anden
med Ryk. var ikke den, at der, som det laa, var noget ret-
tende Moment lil Stede, men alene den, at Søens kastende
Bevægelse en Gang imellem skubbede Skibel op paa ret Køl,
hvor det laa i ustadig Ligevægt og derfor siraks mistede Ba-
lancen og faldt over til den anden Side.
Enhver lodret Forskydning af Vægten eller en Forøgelse
eller Formindskelse af Vægten om Bord vil til en vis Grad
paavirke Stabiliteten, hvilkel, som vi har vist, alter vil ind-
virke paa Skibets Adfærd i Søen. At lænse eller fylde Ballast-
tanke har som Følge deraf en lignende Virkning.