Kend Dit Skib

221 ning har øget Stivlieden og derved ogsaa Modstandsevnen mod videre Krængning. Naar Reserveopdriften tilsidst er taget i Brug som Er- statning for Tabet af det beskadigede Rum. vil Skibet maaske ligge i Ro i stadig Ligevægt, undtagen i I ilfælde af, at I' or- andringen i Styrlastighed har været saa stor, at Skibel af den Aarsag synker efter For- eller Agterenden'' ). Opdrift, som skyldes Ladning (Buoyancy afforded by cargo). Det bør her erindres, at Vandet virker nøjagtigt som Dødvægt og ligesom denne, sænker Tyngdepunktet og foi øgei Dybgaaendet, naar det strømmer ind i Skibet straks efter et Sammenstød; men saa snart Rummel er fyldt til samme Højde som Vandet udenbords, og det indenbords Vand vedbliver at staa i fri Forbindelse med Søen, kan det indtrængte Vand ikke mere end det udenbords anses som Vægt, eftersom Rum- Fig. 118, Virkningen af Vand, som er trængt ind i et med Ladning tildels fyldt Rum. met, det fylder, ikke længere bidrager til Skibets Opdrift. Det indtrængte Vand maa derfor lades helt ude af Betragt- ning, det har hverken Lod eller Del i Skibets Vægt. Findes der Ladning i Rummet, maa det Rumfang, Ladningen in e- liolder, regnes som Opdrift, da Rum som fortrænger Vand, altid er Opdrift. Skibet er nu i Virkeligheden i en Tilstand, som vist i Fig. 118. Her har vi i Fig. 118 et Skib med to ubeskadigede Rum. Det midterste Rum, betegnet A, B, C, D. har saa at sige kun en Bund, hvorpaa Ladningen hviler, eller en Vægt som re- præsenterer Ladning. Dette Rum kan betragtes som et Rum uden Sider, eller kun simpelthen Midlet til at sammenholde Konstruktionen. Vort Eksempel giver et nøjagtigt Billede al et Skib under Omstændigheder som dem vi omtaler. Det hele er baaret oppe af de to ubeskadigede Rums Opdrift og Opdrif- ten af det Kubikrum, som den under Vandet værende Del af !) Foranstaaende Betragtningsmaade er ikke fuldt korrekt, men er til nærmelsesvis rigtig, naar det indstrømmende Vands frie Overflade kun er lille i Forhold til dets Vægt. Se løvrigt Side >2<.