Kend Dit Skib

235 forholdsvis lille Bredde men stort Dybgaaende, og den al- traaede Metacenterhøjde saaledes opnaas. Endnu ei < en Mening i en vis Grad udbredt, at et Skib, der hai el s”'a Midtskibstværsnit, er bedre egnet for stor Fart, end et S u> af større Bredde. Denne fejlagtige Anskuelse er ellers fuld- stændig omstyrtet ved de værdifulde Forsøg, som er mlløi e af afdøde Mr. Froude, hvoraf det tydelig fremgik, at at to Skibe af samme Længde og samme Deplacement besad de Skil> den bedste Form for Fart, som havde den største Bredde over Midten og som Følge deraf tillige de finere. Liuu. anl tidig er den Skibstype, der har god Bredde, fine .n< < i % Undervandslinjer tillige den, som kan gøres mest sin og mest skikket til al føre et stort Sejlareal. Denne I-orm brin- ger ikke alene Metacentret højt, men i Lystbaade kan lyngde- punktet desuden bringes langt ned ved at anbringe a at bestemme Metacenterhøj- 100 Fod langt, have et lasten lavt. Stilles der os den Opgave den for et Lystfartøj, som skal være Deplacement paa 200 Tons og el Sejlareal af 5,000 kvadiat- fod. der med en Vindstyrke af 4 Ibs. pr. Kvadratfod giver Skibet en Krængning af 15 Grader, saa udregnei m Vindtrvkkel paa hele Sejlarealet. Regner vi med et Tryk paa 4 Ibs. pr el Vindtryk paa hele Sejlarealet, der er 2240 Tons. Antager vi, at Trykcentrets Højde ou>i „ tret er 40 Fod. saa er det krængende Momen 40 X 8 9 = 356 Fodtons, og dette skal afbalanceres ve 'i » bilitetsmoment ved 15° Krængning. Vi maa nu først finde den rettende Sfabxhtetsarm ved denne Krængning. ... , lr7\ v Da Momentet er lig den rettende Stabilitetsarm Momentet Deplacementet, saa er GZ = Deplacemen1et — = 1.78 Fod. Det næste Skridt er al centerhøjde GM, som ved 15° Krængning vi Stabilitetsarm paa 1,78 Fod. Eftersom GZ er = OM X Sinus 9, saa er GM = sin Q 1 78 Sinus af 15° er = 0,258 og derfor er GM Q 258 —6,9 Fod. og GZ er derfor finde den Meta- give en rettende