Kend Dit Skib

242 men med et grundigt Kendskab til Tyngdens og Opdriftens Love er det ikke saa vanskeligt, selv om det vil medføre et betydeligt Stykke Regnearbejde, før det ønskede Resultat opnaas. Hvor der stilles store Forlangender til Farten, kon- strueres Skrogets Undervandsformer til det stipulerede Dyb- gaaende, uden at der tages Hensyn til den indenbords Ind- retning af Skibets Lasterum, Maskinens og Kedlernes Belig- genhed o. 1. Er Undervandsformen konstrueret og de bed- ste Linjer for høj Fart, og det forlangte Deplacement er op- naaet, beregnes Opdriftscentrets Plads i langskibs Retning, og Konstruktøren véd, at den Vægt, som indbefatter Skibet med dets fulde Udrustning og med Rummene fyldte af en ensartet Fig. 127. Forandring i Slyrlastighed ved Flytning af en Vægt forefter. Ladning, maa fordeles saaledes, at Tyngdepunktet for det hele ligger lodret over Opdriftscentret. Er denne Betingelse op- fyldt, vil der ikke herske Tvivl om, at den ønskede Styrlastig- hed opnaas, naar Skibet er færdigt. Enhver véd, at naar en Vægt, som er i Skibet, flyttes for- eller agterefter, vil det bevirke en Forandring i Styr- lastigheden. Er en Vægt paa 10 Tons flyttet 60 Fod forefter i et Skib, som vist i Fig. 127, vil Skibets Dybgaaende For være forøget. Skibet ligger forover, eller som det kaldes »paa Næsen«, og da Dybgaaendet over Livet praktisk set, er ufor- andret, maa Agterenden følgelig være løftet. Da Virkningen paa Styrlastigheden for et givet Skib ved en given Amning næsten udelukkende afhænger af Væg- tens Størrelse og Vejlængden, den er flyttet, er det Moment, som faas ved at multiplicere disse Faktorer (10 X 60 = 600) Skibets »Moment til Styrlastighedens Forandring«. — Denne Størrelse giver dog kun en ringe Ide om, hvad den nøjagtige Forandring i Styrlastigheden i Virkeligheden er, især naar det