Kend Dit Skib

243 erindres, at det samme Moment ved forskelligt Dybgaaende vil frembringe forskellige Resultater. Taget særskilt, er det derfor uden praktisk Nytte; men kan vi opdage et Moment, som ved den givne Amning vil frembringe en Forandring i Styrlastighed paa en Tomme, vil Opgaven være løst; thi det vil være meget let at udregne, hvor mange Gange »Momentet til at forandre Styrlastigheden en Tomme«, indeholdes i det hele »Moment til Styrlastighedens Forandring«, og Resul- tatet vil være hele Forandringen i Styrlastighed i lommei. Det bør tilfalde förstaas, at med »Forandring i Styrlastig- hed« menes »Forandringen i Dybgaaendet For« adderet li »Forandringen i Dybgaaendet agter« eller omvendt. Hvis et Skib, som stikker 10 Fod For og 11 Fod Agter, forandrer Styrlastighed paa Grund af, at Vægte om Bord er flyttet, indtil (let nye Dybgaaende er 10 Fod 1 Tomme For og 10 Fod 11 Tommer Agter, vil Forandringen i Styrlastighed være 2 Tommer. , . , . Hvorledes »Momentet til Forandring i Styrlastighed en Tomme« udledes, skal vi senere undersøge. Lad Fig. 128 forestille et Skib, som flyder ved Vand- linje ab. Opdriftcentret er i Punktet B. En Betingelse for, at Skibet kan ligge i Ligevægt saavel i tværskibs som i lang- skibs Retning er, at Opdriftscentret og Tyngdepunktet lig- ger i samme lodrette Linje. Er denne Betingelse opfyIdt med Hensyn til det tværskibs Opdriftscenter, og hggei Mega- centret da tillige over Tyngdepunktet, vil det flyde 1 stadig Ligevægt. Det vil hverken krænge til den ene eller til den anden Side, undtagen ved Anvendelse af ydre Magt Ofte hænder det dog, at Skibet først finder en Ligevægtstilstand efter al det er krænget til en større eller mindre Vinkel, kort sagt, indtil Opdriftscentret og Tyngdepunktet ligger i samme lodrette Linje. Aarsagen kan være den, at A ægte om Bord kan være flyttet. . , Naar et Skib løber af Stabelen, søger det, som vi lige har beskrevet, straks en Stilling, hvori det er i Ligevægt Med Hensyn til tværskibs Ligevægt flyder det efter al Sandsynlighed paa ret Køl, men ser vi paa det i langskibs Betning, ser vi ofte, at det krænger flere Grader enten med For- eller Agterenden; det ligger, som vi siger, enten for- eller agterover. t Forestiller f. Eks. Fig. 128 et Skib, som lige er løbet af Stabelen, og som ved Vandlinje ab ligger omtrent 2 Fod 16*