Kend Dit Skib

helt fejlagtig; thi blev Nedlastningen udført paa den vilde ogsaa Styrlastigheden i de fleste Tilfælde for- Fig. 128 udviser, hvorledes Opdriftscentret forandrer Beliggenhed ved Skibets Nedtrykning i de forskellige Vandlag. 244 agterover, med B som del langskibs Opdriftscenter, da er det indlysende, at eftersom Skibet flyder i Ligevægt, maa Tyngdepunktet ligge i en lodret Linje over eller under Op- driftscentret, og paa denne Maade har vi med det samme fastslaaet Tyngdepunktets Plads i langskibs Retning. Laster vi Skibet uden at forandre Styrlastigheden, vil Amningen naturligvis tiltage jævnt, eftersom Nedlastningen vedvarer. Spørgsmaalet er nu: Hvor skal Ladningens Vægtcentrum an- bringes, for at Styrlastigheden kan blive uforandret? Del antages ofte, at den tilkomne Vægts Tyngdepunkt skal anbringes i den samme lodrette Linje, hvori Opdrifts- center og Tyngdepunkt befandt sig, da Skibet laa paa sin oprindelige Amning ved Vandlinje ab. Ja, hvis Skibet var saa regelret i sine Former, som en Kasse, vilde Antagelsen ogsaa være rigtig, men med Hensyn til virkelige Skibsformer er den Maade, andres. Lad os antage, at Ladningen bestaar af fire Afdelinger af samme Vægt, som efterhaanden trykker Skibet ned til Vandlinjerne cd, ef, gh, jk. Skønt B er del langskibs Op- driftscentrum ved Vandlinjen ab, følger ikke deraf, at det samme vil være Tilfældet ved Vandlinjen cd. Ligger Skibet, som i nærværende Tilfælde, fra Begyn- delsen en Del agterover, er det mest sandsynligt, at For- mens Fyldighed vil forholdvis være størst agter, for det De- placementslag, som ligger mellem Vandlinjerne ab og cd, og Opdriftscentrel vil derfor flyttes en vis Afstand agterefter fra B, saa at Centret for den tilkomne Vægt maa anbringes over dens særlige Opdriftscentrum og fordeles ligelig paa begge Sider af dette. Opdriftscentret af det næste Deplace- nientslag ligger maaske hverken i den lodrette Linje gennem B eller B15 men i B,, og Vægten af Deplacementslaget ef, maa da fordeles ligelig paa begge Sider af dette Punkt, saaledes