Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
agterover. Ved denne Kurve vises Tyngdepunkterne at ligge
længere agterefter, end ved Nr. 1. Har man to saadanne
Kurver og vil udfolde en Smule Omtanke, vil det ogsaa være
muligt at bestemme Tyngdepunktets Beliggenhed for et hvil-
ket som helst Vandlinjeplan, og under en hvilken som helst
rimelig Styrlastighed med en Nøjagtighed, som vil være saa
stor som den behøves under almindelig forefaldende Om-
stændigheder.
Vandlinjeplanernes Tyngdepunkter, fra hvilke de Af-
stande beregnes, der indgaar som Faktorer i »Moment til
Styrlastighedens Forandring«, er meget passende kaldet
»Vippecentrer« (Tipping centres), og denne nemme og be-
legnende Benævnelse skal vi det følgende benytte.
Herefter vil vi henlede Opmærksomheden paa, at hvis
der kun er Tale om Flytning af en Vægt, som allerede er
om Bord, da er »Momentet lil Styrlastighedens Forandring«
kun Produktet af Vægten og Afstanden den er flyttet; men
indtages der en Vægt, som anbringes et bestemt Sted om
Bord eller den losses fra Borde, da multipliceres Vægten med
Afstanden af dens Centrum fra Vandlinjeplanets Tyngde-
punkt. Anbringes Vægten foran dette Punkt lægges Skibet
forover, anbringes den paa Agterkant, lægges det agterover.
Anbringes en Del af Vægten foran, men Resten paa Agter-
kant, da angiver Forskellen mellem de forreste og de agter-
ste Momenter »Momentet til Styrlastighedens Forandring«.
Losses der Vægte fra Agterskibet vil Resultatet blive et Mo-
ment, der bringer Skibet forover, og omvendt, hvis Vægte
losses fra Forskibet. Losning af Vægte formindsker selv-
følgelig Amningen, og kan I i Hige fremkalde Forandring i
Styrlastighed.
Da vi nu forhaabentlig har givet fyldestgørende For-
klaring over, hvorledes »Momentet til Styrlastighedens For-
andring« udledes, vil det næste Skridt være at finde, hvad
den nøjagtige Styrlastigheds Forandring er.
Naar et Skib er krænget over i tværskibs Retning, og
Krængningsvinklen ikke er stor, maales dets Stivhed ved dets
Metacenterhøjde. Jo større Metacenterhøjden er, jo mindre
Krængning vil en given Vægt foraarsage.
Hvad enten Skibet er tomt, lastet eller ballastet, vil det,
i det enkelte givne Tilfælde have sit Tyngdepunkt eller Sy-
stemets Tyngdepunkt beliggende i samme horisontale Plan,
altsaa i samme Højde over Kølen, enten det er betragtet