Kend Dit Skib

249 Forskel kan være til Stede. ___ _ I Last- og 1-----„------ Tyngdepunktet variere fra nogle faa I omnier ti Fod med Hensyn L. ----------- tværskibs eller langskibs. Opdriftscentret vil under de samme Omstændigheder ogsaa ligge i samme horisontale Plan, men anderledes forholder det sig med Metacentret, hvor en stor Passagerbaade kan Metacenrets Højde over fra nogle faa Tommer til flere ______ til tværskibs Retningen; men det langskibs Metacenter kan for samme Skib og under de samme Omstæn- digheder godt ligge ligesaa højt over Tyngdepunktet som Skibet er langt. Formlen for at finde Afstanden fra Opdriftscentret til Metacentret (MB) var -- = MB. Da vi kun har ét Skib under Behandling, har vi ogsaa kun et Deplacement at regne med. Forskellen maa der or ligge i Vandlinjeplanets Inertimoment; og dog har vi lige- ledes kun el Vandlinjeplan og et Areal for saavel de tvær- skibs som de langskibs Beregninger. Det er saaledes indly- sende, at Inertimomentet, som vi benyttede ved Beregningen af det tværskibs Metacenters Højde over Opdriftscentret, ikke kan være det samme som det vi maa .anvende foi a in c det langskibs Metacenters Højde over Opdriftscentret. For de tværskibs Krængninger beregnes Inertimomentet om en langskibs Akse lagt gennem det paagældende Vand- linjeplan og for rektangulære Vandlinjeplaner er Inertimo- ■sientet = —— -, men for langskibs Krængninger beregnes det om en tværskibs Akse, lagt gennem det paagældende Vandlinjeplans Tyngdepunkt. Formlen vedbliver at \ .ii( en samme, men da Akserne ligger vinkelret paa hinanden, vil <len Side, som før betegnede Bredde, nu blive Længde og om- vendt. , Antages Længden af et rektangulært Vandlinjeplan at være 100 Fod, og Bredden 20 Fod, saa vil Inerhmomentet for tværskibs Krængning om en langskibs Akse være ]2 = 66666,7, og er det Vandlinjeplanet af en Kasse, som er 10 Fod nedtrykket, og hvis Deplacement derfor er 100 X 20 X 10 = 20,000 Kbf., vil dens Metacenter ligge l'É660:7 __ 3 3 Fod over Opdriftscentret. For Krængning om 20,000